Enlig mor vs. enlig far

Så er der igen begyndt at poppe interessante debatter op – eller også er jeg bare begyndt at følge med igen efter en lang ferie? Pointen er i hvert fald, at jeg har en kommentar eller to til den nylige debat omkring det at blive alenemor. Og som sædvanlig er jeg en smule dobbeltmoralsk – hurra for splittede tanker.

Men sagen er den, at jeg på sin vis synes det er helt okay at tage beslutningen om at blive alenemor. Selvom jeg er håbløs romantiker og aldrig selv ville kunne forene mig med tanken om ikke at skulle dele børn med en mand, så kan jeg sagtens sætte mig i andre kvinders sted, når de når til det punkt, hvor de ønsker sig børn så inderligt, men ikke har fundet den rette mand at få dem med. Og som bonus må man jo i den grad sige, at det er ønskebørn der kommer ud af sådan en proces.

Problemet i debatten opstår dog ved, at staten som det er i dag gladeligt betaler for, at dette kan lade sig gøre – at kvinder anno 2016 kan vælge at blive enlige mødre. Og det er også her jeg står af. Ikke kun ved det faktum, at staten skal betale for at disse kvinder kan realisere deres drøm – jeg mener, hvis de ønsker sig det SÅ meget, så burde de også være villige til at betale for det. Og samtidig bliver det måske også lidt for ‘let’ at vælge denne vej, hvis det er gratis? Men jeg står også af ved den ulighed, der opstår. For hvad med de mænd, der ligeledes inderligt ønsker at blive fædre, men heller ikke kan finde den rette? De kan af natur ikke få et barn alene, det siger sig selv, og de er dermed tvunget til at bøvle med adoptionspapirer, utallige møder og måske i sidste ende et nej til deres ønske om at opfostre et barn alene. Er denne ulighed okay? Det synes jeg ikke.

Måske det stammer fra den generelle holdning om, at der er mere acceptabelt for en kvinde at blive enlig mor end det er for en mænd at opfostre et barn alene? En holdning jeg igen må sætte mig imod, ligesom jeg gjorde i debatten om mandlige pædagoger i børnehaverne (der dog er på et helt anden niveau). For børn har mindst ligeså meget brug for en far som en mor, så dette kan bestemt IKKE bruges som argument i debatten. Jeg ved, at der desværre ikke er så meget, der kan gøres, for at hjælpe mændene i denne sag – udover selvfølgelig at gøre det nemmere for en enlig mand at adoptere – og jeg ved, at det heller ikke på nogen måde vil gøre det nemmere for mændene at gøre det sværere for kvinderne. Men det er ikke desto mindre det, jeg mener, der burde ske. Efter min mening burde kvinderne selv skulle betale for at få deres ønskebarn. Måske det ligefrem kan få dem til at forsøge sig med en villig mand eller to inden de tager den endelige beslutning …

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER