Utryghed i nattelivet

Endnu en gang bliver der bragt en artikel om, at kvinder ikke føler sig trygge. Denne gang i nattelivet, hvor 7 ud af ti bliver gramset på mod deres vilje. Det virker som et højt tal, og jeg kan da heller ikke frasige mig fra at være én af disse syv – og det er endda noget, jeg har oplevet mere end bare en enkelt gang. Og jeg må sige, at jeg som så mange andre ikke ligefrem er glad for det, men jeg kan dog i denne sammenhæng heller ikke frasige mig fra bestemt ikke at være bange for at gøre de kære fyre opmærksomme på dette. Ja, jeg kan selvom jeg er en lille person faktisk virke ganske overbevisende – også selvom jeg er fuld i byen. Eller?

Men måske det netop er derfor, de gør det, fordi de ved, at vi piger har fået en smule for meget indenbords, og derfor ikke er så opmærksomme og måske en smule mere medgørlige? Selvom dette meget muligt er rigtigt (ja jeg kan da ikke selv sige det imod), så giver det ingen ret til at udnytte det. Heller ikke selvom de mener, at vi blot skal tage det som et kompliment… Men jeg tænker nu også nærmere, at de bare griber ud efter den første, den bedste (men det er måske bare min teori…).

Nogle synes måske ikke, det er så slemt, og at det blot er en del af nattelivet. Men for andre kan det skabe utryghed, fordi det er tydeligt, at det er mændene, der er de fysisk overlegne. Og hvad sker der, hvis de ikke accepterer et nej i første omgang? I hvilke andre sammenhænge kan vores ’nej’ så blive taget lige så lidt seriøst?

Nu skal jeg jo ikke lyde alt for feministisk, for det gælder da selvfølgelig også den anden vej rundt. Det er jo heller ikke okay, at vi piger (eller kvinder om I vil) i tide og utide rager på mændene – heller ikke selvom de fleste nok ville elske det. For som altid er der undtagelser. Undersøgelser viser i hvert fald, at ikke alle de kære mænd synes det er rart, at blive taget i skridtet af en fremmed – og det kan man nu godt forstå…

Så selvom det i mange år har været en del af ’kulturen’ i nattelivet at gramse på hinanden, fordi det er nemmere end at starte en egentlig samtale, når musikken drøner ud af højtalerne med en decibel-værdi højere end et jetfly, så burde vi måske til at ændre det. Det virker i hvert fald ikke som om hverken mænd eller kvinder synes om kulturen?

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER