Nattemumleri

Kender I det, når man ligger trygt og godt i sengen og sover med dynen godt trukket op over sig … Og så pludselig bliver vækket af en blanding mellem et råb og et skrig? Det skete så sent som I nat. Og råbet kom ikke langt fra. Nej, det kom fra min kære kæreste, der til tider snakker – MEGET højt – i søvne. Om jeg fik et chok? Meget. Og var bestemt ikke begejstret for ham der klokken midt nat. Og med sin sædvanelige plads i revnen midt i dobbeltsengen (ja, jeg forstår heller ikke, hvorfor han ALTID havner der) var hans høje mumlen alt for tæt på. Alligevel var det umuligt at forstå, hvad han sagde, hvilket nok er det, der går mig mest på. Jeg mener; når jeg skal vækkes midt om natten, så vil jeg da virkelig også gerne vide hvorfor. Eller måske ligefrem kunne snakke med ham – tænker der kunne komme nogle yderst spændende samtaler ud af dette. Men det værste er, at det langt fra er første gang dette er sket – og dette gælder både det, at han snakker i søvne og det faktum, at jeg fatter hat af, hvad det er, han forsøger at kommunikere ud midt om natten. Men én ting har jeg da fanget, han forsøger at tilpasse sig omgivelserne – han valgte i hvert fald at mumle på engelsk (de få ord jeg fangede), da vi var på ferie i sommers, så det er nu meget sjovt. Men ligefrem at blive vækket af et skrig mange timer før uret ringer, dét kunne jeg godt undvære! Det er godt jeg ikke selv har sådan nogle underlige vaner *host, host*.

– MissConradsen