Fit for fight #5

Bedst som jeg troede, at vi endelig (efter to gange plus det løse, haha) ikke skulle have følelsen af, at benene når som helst kunne knække sammen under én, så var vi (min mor og jeg) til ’stram op’ i søndags – og hvor tog jeg fejl. Sidste gang var overraskende god, men denne gang? Lad os bare sige, at vi tog gooood tid om at komme ned af trapperne efter træningen. Og nogle dage efter var det kun blevet værre… Men hold op hvor føler man sig ’fit’, når man har så ondt, men trodser det og troligt møder op hver søndag.

Og dog. For efter timen sidste søndag er det, at den evige dobbeltmoral opstår. For da timen sluttede skulle vi i Føtex efter aftensmad. Og da det er søndag og derfor helst skal være så nemt som muligt (sådan er det hjemme hos os), stod den på pizza. Til vores forsvar (som om det nogensinde kan være et forsvar), så startede vi ud i sportsafdelingen og sluttede med at købe frugt, så vi kunne kreere smoothies, da vi kom hjem. Og det gjorde vi da også. Så nævner vi intet om den mazarintærte, vi også fortærede den dag …

Et andet forsvar, der kan hjælpe lidt på den dårlige samvittighed, kan dog være, at vi onsdag besluttede at prøve noget nyt i fitnesscenteret. For nu da ’stram op’ har fokus på baller og lår her i januar, syntes vi da lige, at maven også skulle have en tur. Så vi tog 25 minutter med ’ABATTACK’. Og da opvarmningen ikke er en del af dette hold, da man helst skal være så effektiv som muligt på den korte tid, så opvarmede vi selv med en halv time på crosstraineren. Og så var jeg godt træt – allerede INDEN holdtræningen … Men vi stod da max klar, da klokken blev 18 og ’abattack’-holdet begyndte. Vi var langt fra de eneste nye på holdet, hvilket viste sig ikke at være helt dårligt. For lad mig bare sige, at instruktøren havde ret, da hun efter timen sagde, at vi nok ville føle os ’helt kørt over’. Åååh, we did!  25 minutter med fuld fokus på mavemusklerne er bestemt IKKE for sjov. Halvvejs igennem første sæt var jeg allerede ved at dø. Og kan fortælle, at det så var inden for de første 5 minutter … Meeen, det skulle vist være ret effektivt – det føltes i hvert fald sådan! Jeg tror aldrig, at jeg har haft SÅ ondt i mine mavemuskler. Søstjernen, skovhuggeren og vindmøllen gjorde da i hvert fald sit for det. Og da jeg vågnede dagen derpå og skulle forsøge at rejse mig fra sengen, var det som om, at jeg var blevet gennembanket og derefter kørt over af en traktor. Hver eneste muskel fra hoved til knæ gjorde ondt. Og tror I, at jeg kunne få nogen som helst medlidenhed fra min kæreste? Næh nej! Og da jeg så skriver til min mor, der bestemt må have samme følelse som mig, da hun jo (selvsagt) også var med, viser det sig, at hun stort set ikke kunne mærke det. Måske hun slet ikke gik lige så meget til den som jeg? Eller også var 5 kilos vægtene, vi brugte til mavebøjninger, blevet en smule undervurderet til mine spaghettiarme …

– MissConradsen

Følg mig gerne på Facebook: HER