Sunday quotes in danish!

Fit for fight #11

don't cheat yourself

Så blev søndagstræningen ødelagt af endnu en helligdag. Fik jeg sagt, at jeg IKKE er den store fan af helligdage? Og det resulterede også i, at vi ikke kom afsted. Det er bare så meget sværere at finde motivationen, når man ikke risikerer en bøde for ikke at møde op, som man gør på holdene. Så både mor og jeg sprang fra. Ups! Jeg kom dog i stedet afsted mandag med min kæreste i Aarhus – hvor der ingen hold er. Så den stod på crosstrainer, og jeg har kun én (okay, måske to eller tre) ting at sige: Hold fast hvor er det kedeligt – og hårdt for den sags skyld. Efter ti minutter var varmen allerede steget godt til hovedet og halvdelen af vandflasken var drukket. Og efter et kvarter sukkede jeg efter at den halve time, jeg havde sat maskinen til at køre, snart var ovre. Det var den ikke. Heller ikke da jeg, efter noget der føltes som en evighed, følte, at nu måtte det da snart være slut. Jeg blev slemt skuffet og måtte svedende og prustende kæmpe mig igennem de sidste 13 minutter… Sveden piplede af mig, og jeg var på nippet til at få et hedeslag. Jeg overlevede heldigvis, som man jo oftest gør. Og dum som jeg er, så tog jeg da lige 10 minutter på spinningscyklen bagefter, mens jeg ventede på, at hr. kæreste blev færdig på løbebåndet. Puhaaa… Hårdt var det, og jeg må da helt bestemt have forbrændt påskens hjemmebag.

Det viste sig så, at min kære kæreste slet ikke mente, at vi var færdige efter svedturen på løbebånd og crosstrainer. Vi skulle da lige en tur i kælderen (læs: Ned til torturmaskinerne) til en omgang styrketræning. Og så begyndte det straks at blive sjovere, for jeg kunne jo passende vise nogle af de øvelser, vi har lært til ’stram op’ søndag efter søndag. Så den fik ikke for lidt med squats (med vægt selvfølgelig), lunges, mavebøjninger, back flies og andre tortur øvelser for de slappe arme og ben. Og jeg som troede, at det aldrig ville blive mit rette element at løfte vægte… Jeg vil ikke sige, at det er blevet det, men det hjælper da helt bestemt på det! Og da vi så langt om længe var færdige med de mange øvelser, ja, så syrede mine ben mindst lige så meget, som de plejer, da vi gik derfra – også selvom trappen var halvt så lang. Og nu ser jeg frem til at komme tilbage på ’stram op’-holdet igen på søndag – uanset om det er med tunge vægte eller masser af gentagelser.

 

MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunday quotes in danish!