Sunday quotes about friendship

Angreb på uskyldige

violence

Jeg sidder midt i eksamenslæsningen, og overspringshandlinger skal der jo til. Så jeg logger på Facebook for at opdatere mig på de seneste ligegyldigheder, og det første jeg ser er, at endnu en uskyldig pige (ja person i det hele taget) er blevet overfaldet på vej hjem. Og hvor er det forfærdeligt. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad det er, der får folk til at overfalde, angribe eller på anden måde skade helt uskyldige. Er det fordi, de er vrede på verden og synes, det skal gå ud over alle andre? Er det fordi, de på underlig vis føler sig provokeret af, ja… ingenting? Eller føler de simpelthen bare, at uskyldige mennesker skal lide? Det er mig virkelig en gåde. Overfald, vold og lignende er ALDRIG løsningen på et problem og ALDRIG i orden.

Min far oplevede noget lignende engang, og jeg kan tydeligt huske hvor chokeret, jeg var. Han skulle hjem og stod og låste sin cykel op, da nogen pludselig råbte. Han vendte sig selvfølgelig mod lyden, og før han vidste af det, fløj en flaske gennem luften og ramte ham knap en centimeter fra det ene øje. Han kunne være blevet blind og skullet leve med det resten af livet – lige som alle de andre uskyldige skal leve med, hvad der er hændt dem både fysisk og psykisk. Så når det er sagt, synes jeg kun, det er godt, at folk deler deres oplevelser på diverse sociale medier og aviser, så vi alle kan blive opmærksomme på, at vi aldrig kan vide os helt sikre, samtidig med, at det er med til at sætte fokus på emnet, så vi kan få stoppet de (undskyld min ’hårde’ betegnelse) psykopater, der udøver dette. Jeg ved da godt, at det intet er til sammenligning med de tusinder, der dør og kommer til skade som resultat af krige, terror og hvad der ellers findes af grusomheder i verden som også kommer tættere og tættere på Danmark. Men uanset hvad er det på ingen måde i orden at lade egne frustrationer og problemer gå ud over uskyldige – uanset om det er terrorister, overfaldsmænd eller andre psykopater – og jeg kan på ingen måde forstå dem, der kan finde på en sådan handling.

Har I nogensinde oplevet sådan noget?

MissConradsen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunday quotes about friendship