Update på overboerne

Hvis I har fulgt med her på bloggen, har I kunne læse, at jeg ikke er den største fan af mine kære overboere, da de mildest talt er ret larmende. Ja faktisk er jeg så lidt fan, at jeg skrev hele to breve ’til dem’. Dem kan i læse her og her.

Men nu kan jeg lettet komme med en update…

Det startede med, at jeg en dag fik nok. Jeg vågnede lidt i 7 (meget tidligt ift. mit vækkeur, kan jeg fortælle), fordi jeg kunne høre den åh så velkendte vibrator fra overboens vækkeur. Jeg kunne hurtigt – selv i min søvnige tilstand – regne ud, at den havderinget i noget tid, da den som bekendt altid starter 6:45. Og den blev ved. Og ved. Og ved. Indtil den havde ringet en halv time. 30 minutter! Tror I jeg var en smule gnaven? Jeg var jo ikke ligefrem gået tidligt i seng dagen før.

Men, men, men. Det stoppede ikke her. For pludselig begyndte musikken at spille højlydt. “Den dejligste morgen i 100 år”, var hvad jeg at for tydeligt kunne høre, alt for tidligt om morgenne. Og det er skam ikke en joke. Og det blev kun bedre, da næste sang begyndte med lyden af “Vågner i natten”. Ja jeg tænker, at han tog pis på os.

Men det var der, jeg fik nok. Ikke så meget på grund af musikken, men på grund af evig altid at blive vækket af uret. Så jeg gik op og bankede på. Og jeg fik da heller ikke sagt andet end “hej, jeg bor nedenunder”, før den unge herre der åbnede (og som var den eneste der var hjemme) spurgte om musikken larmede for meget. Njaaa. Klokken er godt nok kun 8 og musikken spiller adskillelige decibel mere end den burde, men det er sådan set ikke dét, der er det primære problem. Og så fik jeg ellers i et venligt, men yderst bestemt toneleje forklaret ham om vækkeuret. Det var dog ikke hans, men roomiens. Typisk. Men han ville sige det videre. Og ved I hvad?

DET HAR IKKE RINGET SIDEN! Ja jeg har i hvert fald ikke hørt det. Og så er det lidt nemmere at bære over med alle de andre larmende ting, de foretager sig deroppe…

P.S. I skrivende stund kan jeg fortælle, at vores nye underbo (ja, der bor skam én i kælderen) lige har banket på vores dør. Han ville bare fortælle, at han lige er flyttet ind, og samtidig undskylde for larmen fra hans indflytterfest med tilføjelsen om, at vi altid kan sige til, hvis han larmer for meget. Se dét er en nabo efter min smag! 

 

– MissConradsen 

 

Følg gerne bloggen på Facebook: HER