Sunday quotes about cake

Update fra rodebutikken

22016-09-12 17.07.20

 

Simpelthen et indlæg om alt og ingenting. Lidt om rod og det at komme på plads – og at afprøve nye køkkenknive!

For faktum er, at vi 110% roder endnu. Hele planen med at få spisebordet før tid gik i vasken, fordi alt der bare lignede planlægning og åbningstider blev glemt midt i virvaret af gode tilbud i den altid propfyldte og stressfremkaldende Bilka! Ja, tiden forsvandt ganske enkelt et sted midt mellem spegepølse og mælkesnitter…

Omstændighederne ændrede sig dog senere på ugen og bordet er nu på plads. og jeg satser stærkt på, at det er det, der skal til for at få det sidste på plads i lejligheden. For ja, bordet skal åbenbart være på plads i stuen for at hænge lamper op .. i soveværelset!

Og apropos lamper. Kender i den store blomsterlampe fra IKEA, man selv skal samle? Vi købte en smuk lignende (men opgraderet) model fra Ide Møbler and guess what: Der er endnu flere blomster, der skal sættes på. Jeg tænker omkring 200? Det føltes i hvert fald sådan, da jeg søndag aften forsøgte at få styr på blomsterkuglen. Men det lykkedes da efter både sved og tårer..

Blodet kom først senere, da jeg skulle teste vores nye køkkenkniv. Den lille vel at mærke! Men stor skade kunne den da stadig gøre. Jeg er nemlig nu den (u)lykkelige ejer af et langt snit lige i siden af pegefingeren – og som I nok selv har erfaret en gang eller to, hvis I er bare halvt så dumme som jeg med en kniv, så bløder det ret meget, når man snitter sig i fingrene. Og med en kæreste, der om muligt er mindst lige så ‘bange’ for blod som jeg, ja så var det ikke helt nemt … Men plastret til blev den da. Og lad os bare sige, at jeg var ret sikker på at lærerne ville spørge, hvad jeg havde at sige til holdtimen mandag morgen… Og at hele planen med at få alle tingene på plads er blevet en smule forsinket. Igen!

 

– MissConradsen

 

Følg gerne bloggen på Facebook: HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunday quotes about cake