Mit navn er Michelle Elisabeth Conradsen. Jeg er i starten af 20'erne, retorikstuderende på Aarhus Universitet, kærester med en dejlig nordvestjyde og fuldstændig skrivelysten.
Bloggen her afspejler netop min store passion for at skrive om stort som småt og handler derfor om alt fra min hverdag med kage, kæreste og dilemmaer til sjove ideer, kreative inputs og mine personlige holdninger om alverdens ting.
Hvis I læste dette indlæg for nogle uger siden, så ved I, at jeg i onsdags var til intim koncert med Infernal. Og det var intet mindre end fantastisk! Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg i den grad er fan af dem, og jeg har da også tidligere hørt dem live til diverse festivaller. Senest i sommers til Thy Rock. Og det er fedt!
Denne gang var det dog en helt anden oplevelse. Tempoet var skruet gevaldigt ned, og flere af sangene havde fået et mere jazzet og roligt touch, end det man er vant til. Derudover var koncerten krydret med pauser, hvor Infernal svarede på diverse mere eller mindre pinlige spørgsmål fra publikum. Det var godt! Ja selv tvivlere måtte indrømme, at det nu havde været en ret god koncert.
Men, men, men… Pointen med det her overdrevent positive indlæg var sådan set at fortælle, at jeg nu også er indehaver af deres autografer OG et billede sammen med dem. Og jeg må jo nok erkende, at at der gik en lille smule teenagefan i mig, da jeg fik den mulighed. Noget der ikke er sket siden ham der Razz var med i MGP – og det er jo ved at være en del år siden…
Og I skal selvfølgelig ikke snydes for det fantastiske *host, host* billede:
Jeg har før lavet et sådan indlæg – hvilket 2-tallet jo sådan set viser meget godt. Og nu er det tid igen. Tid til at komme med en masse random info om mig og mit liv – lige nu.
1. Det går super godt med planterne, som jeg i sidste indlæg var ret nervøse for. Vi laver stiklinger i massevis og planter dem i gamle dåsetomatsdåser (som vi har en del af). Nu frygter jeg dog, at de ikke er så glade for vinterens manglende lys og varme.
2. Jeg har fået et studiejob. Say what!? Så udover UNI og tjenerjobbet laver jeg nu noget, jeg rent faktisk nyder. Ej pjat. Tjenerjobbet ville jeg på nuværende tidspunkt overhovedet ikke undvære, og det er også derfor, at min kalender er en smule overbooket. Men det går. For nu i hvert fald. Og man ser nogenlunde ud som på billedet nedenfor, når man får at vide, at man har fået jobbet…
3. Studiejobbet går forresten ud på at skrive produkttekster, lave nyhedsbreve, opdatere hjemmeside og alt i den dur. Så kommunikation, når det er bedst. Krydret med en masse kreativitet.
4. Og nu vi er ved det nye job: Det er den bedste undskyldning for at købe nyt tøj. For når jeg tre gange om ugen skal troppe op på et kontor blandt voksne mennesker, kan jeg jo ikke komme i hvad som helst. Så der bliver shoppet – i stor stil.
5. Jeg har svært ved de andre beboere i min opgang. Jeg ved ikke helt om det er fordi de er super larmende, at de tager VORES tøjstativ i vaskekælderen, at de roder i selvsamme kælder eller at det bare er lovbestemt, at man ikke kan lide sine ‘naboer’. Fan er jeg i hvert fald ikke.
6. Jeg er stadig ikke specielt glad for at læse 100+ sider til UNI hver evig eneste uge. Selvom det hjælper markant, at de fleste af teksterne er på dansk. Og at jeg nu rent faktisk interessere mig for fagene.
7. Jeg er nu nede på 316 annoncer på Tradono– og jeg har endda tilføjet nogle siden indlægget i maj, hvor tallet var 327. Så sig ikke at jeg ikke får solgt noget.
9. Jeg er muligvis også afhængig af læbepomade. Den forsvinder i hvert fald alt for hurtigt.
10. Jeg sværger til de nemme morgener og påklistrer derfor kunstige vipper på hver morgen. Det ER altså bare nemmere end at stå med marscarabørsten til vipperne er både lange og perfekt adskilte.
11. Og nu vi er ved afhængigheder. Eller besættelser. Så har jeg et eller andet med lyserød, og det ærgrer mig utroligt, at det ikke længere er modefarvEN. Hvorfor skal det ændres hele tiden. Lyserødt er smukt!
Så har jeg endelig, langt om længe selv været i gang med at bage. Jeg havde nemlig søndagen fri – ja hvis man ser bort fra UNI-læsning og andre ‘pligter’ – så der var for en gangs skyld tid til at smække lidt kage sammen.
Vi købte engang for længe siden (ja altså, for 3-4 måneder siden, ikke år) en karamelekstrakt, og jeg havde derfor længe gået og tænkt over, hvad i al verden jeg egentlig kunne bruge den til. For nej, den blev ikke købt til et bestemt formål, men ene og alene af den grund at den var på tidbud. Og at den lød super lækkert. Jeg mener, hvem elsker ikke karamel?
Så det blev til en omgang helt basis vaniljecupcakes toppet med en lækker karamelfrosting. Og så kan det godt være, at den lyse bund, uanset hvor svampet og luftig den er, ikke er den mest interessante kage. Men frostingen gør den det hele værd. Den er mums!
Opskrift
Vaniljebund
Giver 10-12 små muffins
120 g mel
140 g sukker
1 ½ tsk. bagepulver
Lidt salt
½ dl becel / 45 g smør
1,2 dl mælk
1 æg
½ tsk. vaniljeessens
Bland mel, sukker, bagepulver, salt og smør sammen i en skål og rør godt. Tilsæt derefter langsomt halvdelen af mælken, mens du rører.
Pisk i en anden skål æg, vaniljeessens og resten af mælken. Bland derefter æggeblandingen og melblandingen sammen og pisk forsigtigt – det må ikke piskes for meget.
Tænd ovnen på 175 grader (ikke varmluft). Mens ovnen varmer fordeles dejen i cupcakesforme. De skal kun fyldes 2/3 på, da dejen hæver.
Bag dem i 20-25 minutter.
Karamelfrosting
Jeg lavede kun frosting til halvdelen af cupcakesene, så fordoble portionen, hvis der skal være til alle.
50 g smør
100 g flormelis
1 ½ tsk. karamelekstrakt.
Start med at pisk smør og flormelis. Kom derefter karamelekstrakten i og pisk igen til frostingen er luftig.
Kom det i en pose med tyl eller lignende og fordel frostingen på de afkølede cupcakes.
Radio Go Fm har haft en konkurrence kørende, hvor man kunne vinde billetter til en Infernal intim koncert. Det var ikke nogle man kunne købe, men simpelthen kun nogle man kunne vinde gennem Go Fm (som er Aarhus’ radio-kanal, hvis nogle skulle være i tvivl).
Og hvis der er noget jeg er og har været i ualmindelige tider, så er det Infernalfan. Jeg mener, de er jo SÅ fede!
Så jeg deltog selvfølgelig i konkurrencen. Og så lyttede jeg ellers til radio hele ugen fra klokken 7 om morgenen, for at høre dem ringe til dagens heldige udtrukne, der kunne få lov til at svare på et spørgsmål og (måske) vinde billetter til koncerten.
Og så sker det uventede fredag eftermiddag. Jeg er lige stået af bussen og er på vej til arbejde, da min mobil ringer. And guess what! Det er Go Fm, der spørger, om jeg vil lege med. OM JEG VIL? Hell yea! Om jeg panikkede bare en lille smule? Oh yea!
Meeeen, long stort short: Jeg kan min Infernal, så jeg svarede selvfølgelig rigtigt på spørgsmålet og er nu den heldige indehaver af to billetter! Og jeg glæder mig helt vildt! Og samtidig kan jeg stadig ikke helt forstå, at det var mig, de ringede til. Det sker jo aldrig for mig.
Men engang imellem har man vel lov at være heldig.
Og når man føler sig SÅ heldig, så ser man altså ud som på nedenstående billede, når folk lykønsker én:
Og svaret var ja, man kunne godt høre, at det var mig. Og jeg som lykkelig gik og troede, at det var live, kunne pludselig høre mig selv i radionen bagefter. Det var frygteligt…
Som lovet kommer her et indlæg med en masse billeder taget med det nye kamera. Og hvad bedre end en masse billeder af skønne Aarhus. Vi har nemlig været på sightseeing!
Det startede med gåturen ned til første stop, der førte os forbi rådhuset og rådhusparken og en masse andet. For der er overraskende meget at se i Aarhus.
Og derefter første stop: En kanaltur på Aarhus Å gennem byen. En hyggelig tur, der vist desværre kun er at prøve i Festugen. Men så må I glæde jer til næste år.
Dernæst gik turen til havnen og de nye tiltag, der er blevet lavet de seneste måneder. Især springvandet var et hit, som I nok kan fornemme på billederne. Og jeg er faktisk imponeret. Det er oftere undtagelsen end reglen, at nye kunsttiltag rent faktisk er noget pænt, man gider at bruge sin tid på. Men springvandet er ganske smukt – specielt om aftenen, hvor vandet er lyst op nedefra. Og så er det et hit blandt børn og barnlige sjæle, der løber ind og ud mellem strålerne.
Og så sluttede vi selvfølgelig rundturen af med et smut op på Sallings nye Rooftop. Har du højdeskræk er dette bestemt ikke et sted for dig. Har du ikke, ja så er det bare med at komme derop. Man kan se det meste af byen 360 grader rundt højt oppefra, hvilket virkelig er et dejligt syn. Og så er taget udstyret med en lille cafe, hvis man skulle ske at være sulten eller tørstig. Vi havde dog allerede mæsket os i burgere inden, så det må blive en anden god gang… Vi nøjedes med udsigten og en masse billeder.
