Endnu et opråb til det blødsødne Danmark

Shopping vs. Work

image

Jeg skrev et indlæg sidste år på selvsamme dag som i dag: Black Friday. Og dette kommer egentlig til at køre lidt i samme stil. For når man som jeg arbejder i restaurationsbranchen, ja så arbejder man når alle andre har fri – i dette tilfælde når alle andre tømmer deres dankort i byens butikker, hvilket vi jo alle ved er det, der sker i dag. Så vi får travlt, rigtig travlt!

Og selvom det måske virker trist at gå glip af de ekstra gode timetilbud, der kører fra klokken 18, hvor jeg møder ind, ja så er det måske også meget godt. I hvert fald for min konto. For jeg må erkende at jeg nåede rundt i et par butikker inden jeg tog bussen nordpå mod arbejde.. Min kæreste og jeg var nemlig lige et smut forbi Bilka. Ja Bilka! Billige fødevarer skal ikke undervurderes. Og at bedømme på menneskemængden er vi langt fra de eneste, der synes dette. For der kunne man godt nok tale om kaos! Samtlige parkeringspladser var fyldte og ditto var alle kasser i butikken åbne og køerne godt lange. Så det var noget af en tålmodighedskrævende indkøbstur. Men vi kom da ud i live, dog med dankortetene en smule slidt. Til gengæld har min kæreste nu morgenmad til det næste halve år og vi går heller ikke ligefrem ned på ting til fryseren…

Herfra tog vi videre i Storcenter Nord, hvor Matas skulle besøges – de havde jo 20% på alt! Og så kan I selv gætte hvordan det endte. Man kan jo lige så godt fylde lageret op!

Så nu glæder jeg mig faktisk til at komme på arbejde, så jeg kan tjene lidt penge i stedet for at bruge dem på en masse ting, jeg alligevel ikke mangler! Og så tier vi bare stille med at H&M skal besøges i morgen. De kører nemlig med 20% hele weekenden..

 

– MissConradsen 

 

Besøg gerne bloggen på Facebook!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Endnu et opråb til det blødsødne Danmark