Så skete det igen !

Så skete det igen. Endnu et terrorangreb i verden – endnu et mod Frankrig. Mange, mange mennesker er døde, og endnu flere er ramt af sorg og fortvivlelse. Ingen varsler og ingen tegn på, at det nu skulle ske igen. Jeg var i biografen, da det skete i går og var derfor afskåret fra alt, der lignede nyheder. Men den første besked jeg modtog, da jeg kom ud omkring midnat, omhandlede denne frygtelige hændelse. Det var min kæreste, der viderebragte den triste nyhed. På daværende tidspunkt var flere end 30 døde og omkring 100 var taget som gidsler. Og så er det, man begynder at tænke. Jeg tænker på alle de mennesker i Paris, der har mistet deres kære. Dem der nu må leve i sorg og frygt for at miste endnu flere. Og hvem ved, måske det sker igen? Det er en skræmmende tanke at tænke, ligesom det er skræmmende at tænke på, at det sker SÅ tæt på. Min kæreste kunne i beskeden også fortælle, at hans veninde havde været på terrorstedet i Paris tidligere på dagen, hvilket blot bringer denne frygtelige terror endnu nærmere. Måske vi – trygge, dejlige Danmark – er de næste, der bliver ramt. For der synes ikke at ligge et klart motiv bag andet en død og ødelæggelse og opgøret og truslen mod vores demokratier. Og det er derfor, vi blot må stå endnu tættere sammen og kæmpe for det, vi altid har taget for givet. Ikke kun i Danmark, men i hele det demokratiske Europa, der gang på gang bliver udsat for trusler og frygtelig terror udefra. Vi må kæmpe for retten til at ytre os, retten til at have egne og forskellige holdninger og trosretninger. Og vi må kæmpe for at beholde vores land og styre det, som VI vil. Demokratisk. Og så må vi støtte og bedst muligt hjælpe de, der alligevel skulle blive ramt. Det er dér, vi skal vise vores medmenneskelighed, og hvordan vi på trods af forskelligheder kan stå sammen. Vi skal vise dem udefra, hvordan et demokrati hænger sammen, og hvordan VI kæmper for det. Det er der i den grad brug for.

– MissConradsen