En yderst dårlig ide

Romkugler for dummies

2016-11-06-19-25-14

Noget kan jeg lige så godt indrømme blankt: Jeg er IKKE instagram-venlig under bagning. Nok nærmere tværtimod. Ja bare spørg min kæreste, der som oftest er den, der tørre kageklatter op fra gulvet.. Og skuffen. Og komfurret. Og alle andre steder… Men resultatet? Dét er lækkert, og det er vel egentlig det, der tæller! Denne gang er resultatet af en omgang bagning romkugler. For igen var det af en eller anden grund lykkedes mig, at have kage i overskud, der var på nippet til at bliver for gammel. I wonder how? Men det var nu engang det, der skete. Så der skulle laves romkugler.

2016-11-06-17-26-37

Og her brugte jeg egentlig bare opskriften fra da jeg lavede studenterbrød. Eller, tog udgangspunkt i den. For det gode ved romkuglemasse er, at man kan bruge al slags kage og så tilpasser man bare mængden af hindbærmarmelade dertil. Denne gang brugte jeg for eksempel mazarinkager (der var fundet på tilbud til 1 kr!), chokoladekage med frosting, der var tilovers fra fødselsdag, en smule kanelkage og frostingrester, jeg havde haft liggende i køleskabet. Sidstnævnte gjorde også, at der slet slet ikke skulle så meget hindbærmarmelade i, som da jeg lavede studenterbrød, fordi massen var langt mere klistret og dermed sammenhængende. Så det er sådan set bare at prøve sig frem. Og det gode ved det? Det kan næsten ikke gå galt! So here you go; romkugler for dummies:


2016-11-06-17-42-37

Opskrift:

Romkuglemasse

500 g kagerester (cirka)

2 spsk. kakaopulver

2 spsk. romessens

Hindbærmarmelade

Kageresterne smuldres i en skål. Tilsæt kakaopulver og romessens og pisk massen. Tilsæt hindbærmarmeladen lidt ad gangen for at give lidt ekstra smag og for at samle massen. Tag eventuelt hænderne i brug (det er SÅ meget nemmere end at bruge maskinen). Rul derefter kuglerne og tril dem i krymmel. Sæt dem herefter på køl. Done!

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En yderst dårlig ide