eBay køb: Do or don't #2

Rabarbercrumble

2017-05-25-22-06-39

Hvis der er noget der er oppe i tiden, så er det rabarber – i alle former og størrelser. Eller i hvert fald i alle spiselige (og drikkelige) retter. Forrige uge delte jeg også en opskrift på en minitærteudgave, der var intet mindre end lækker. Sådan er det også på hjemmefronten. Ja altså hjemme hos mine forældre. Og især rabarber crumblen er et hit. Jeg vil faktisk vove at påstå, at min mor gi’r sig i kast med den mindst én gang om ugen.

Jeg må indrømme, at det ikke lige er min kop te. Men derfor sal I andre selvfølgelig ikke snydes for opskriften. Og som I kan se på billederne er den næsten umulig at holde sig fra – ja jeg fik i hvert fald ikke taget nogle billeder af en hel crumble 😉

2017-05-25-22-06-42

Opskrift

Del 1

3-4 stængler rabarber.

100 g sukker

Godt med vaniljesukker

50 g hakkede mandler

Del 2

50 g mel

125 g kokosmel

1 knivspids bagepulver

150 g sukker

1 æg

125 g smør

Start med at skære rabarberne i små stykker på omkring 1-2 cm. Bland dem derefter med sukker, vaniljesukker og mandler (ingredienserne fra del 1). Smelt derefter smørret i en gryde. Put derefter mel, kokosmel, bagepulver og sukkeret fra del 2 i gryden også. Tilsæt til sidst ægget til gryden også og rør det godt rundt. Put det til sidst ovenpå rabarberblandingen og bag det i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter. Server med creme fraiche eller vaniljeis…

 

 

 

 

2017-05-25-22-06-51

(Opskriften er lånt)

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

eBay køb: Do or don't #2