Sunday quotes about hangover

Party with friends: Indflytterfest og fødselsdag

Min kæreste og jeg holdt i weekenden langt om længe vores indflytterfest – ja nu er det jo et par måneder siden, vi rent faktisk flyttede ind. Og kreative som vi var, så slog vi den sammen med vores fødselsdage, der begge finder sted i oktober. Og her må jeg indrømme, at jeg allerede inden festen havde i tankerne, at det skulle blive til et blogindlæg. Sådan er det jo. Så der blev taget billeder – i stor stil. Jeg lånte dug af min kære moder, købte nye servietter, der kom en fin dusk på forretten, vinen blev skænket i glassene og ingen fik lov til at spise før der var taget billeder. Ja jeg kan jo lige så godt indrømme det, det er jo sådan det er at være blogger, ikk? Så først og fremmest et billede af den lånte dug (og lysestager) og de nye servietter, som I på farven nok godt kan gætte var mit valg, ikke kærestens…

page1

Hvad der dog er knap så blogger-agtigt af mig er, at jeg absolut intet billede fik taget af mit outfit. Mega fail. Så der må I nøjes med et slørret selfie og at forestille jer (hvilket nok også er til min fordel), hvor mega godt jeg så ud i nyindkøbt body med glimmer i, sort, kort nederdel, nylonstrømper og knald rød løbestift. Specielt godt så det ud på badeværelset i et forsøg på at knappe den hersens body efter lidt for mange glas vin… Ikke det bedste outfit , når man har planlagt at få et par procenter indbords. Af erfaring man lærer…

2016-10-29-18-15-52

Alt andet var der dog styr på – og blev der ligeledes taget billeder af. Så hermed et uddrag af vores lækre menu, som vist nok består ret meget af, hvad den plejer at gøre, når vi invitere gæster. Men pyt skidt. Når det er noget der sker sådan cirka én gang om året, så er der jo ingen, der kan huske det alligevel..  Minicupcakesene (dét ord kan bare ikke siges i flertal) var dog et nyt forsøg – og de var lækre! Og vældig fine, synes jeg da i hvert fald selv. Og det gør bestemt ikke noget, at der er rester af dem endnu.

 

MENU

2016-10-29-18-30-02

Forret

Ramakiner med rejer i hvidløg, smør og persille gratineret med ost. 

Serveret med flutes.

2016-10-29-19-12-58

Hovedret

Svinemørbrad med bacon.

Serveret med bådkartofler, salat, bretagnesovs (Knorr’s det bedste) og flutes.

2016-10-29-12-03-24

Dessert

Minicupcakes med hhv. chokoladefrosting, vaniljefrosting og romfrosting.

 

Og nååårh ja, ser man bort fra billedtagning og blogforberedning, så havde vi en skøn (og fuld) aften, der som bonus havde en time ekstra. Ja jeg havde i hvert fald – en god aften altså. Og jeg var kun en smule pinlig denne gang… Men ellers har det jo heller ikke været en rigtig fest 😉

Og så skal I da ikke snydes for et billede fra dagen derpå (eller snap er det nok nærmere), hvor jeg var så heldig, at svigerfamilien kom på besøg… Aftenen havde vi dog helt for os selv på sofaen – og det blev nydt!

2016-10-30-20-00-06

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunday quotes about hangover