Sunday quotes about food

Nytårsforsæt: Hvordan var det lige det gik?

tumblr_naqigsyxxq1rvhqlvo1_500

For godt og vel et år siden lavede jeg ligesom de fleste andre mennesker et nytårsforsæt – for det er jo det vi gør. Efter en måned med lidt for meget mad, slik og alkohol og som følge en smule dårlig samvittighed beslutter vi, at vi næste år skal ændre os. Og det gjorde jeg også sidste år. Jeg besluttede nemlig at jeg ville starte i fitness!

Og det gik faktisk rigtig godt! Jeg kom afsted minimum to gange om ugen, hvilket mildt talt er en markant forbedring i forhold til de tidligere.. ingen gange om ugen. Og det holdt længe. Eller, det holdt et helt halvt år, altså lige præcis indtil eksamensperioden begyndte og den efterfølgende sommerferie. Der gik det galt. I eksamensperioden var der ikke tid, og på ferien i Tyrkiet var det alt, alt for varmt. Og hvor er det ærgerligt, at der skal SÅ lidt til. For det var jo godt til mig. Det hjalp en smule på trætheden og hovedpinen, og min kondition (eller mangel på samme) havde helt sikkert også godt af det. Og så gav det jo inspiration til en hel masse indlæg, som I kan finde under “fit for fight”-kategorien, hvis I trænger til at læse om én I kan grine lidt af – for der var gang på gang garanti for ømme spagettiarme og ditto lårbasser.

Det endte dog. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har været afsted siden august måned. Og det er på trods af, at jeg troligt betaler mit abonnement hver måned. Måske dét skulle være et nytårsforsæt: at tage mig sammen til at få meldt mig ud? Jeg kunne selvfølgelig også bare starte med at træne igen…

Men ellers er der ingen nytårsforsæt på tapetet i år. Det er egentlig heller ikke noget, jeg plejer at være tilhænger af. Så jeg tror bare jeg vil nyde det nye år. Måske sætte mig for at cykle op på universitetet – i hvert fald de fleste gange, og blive bedre til at koncentrere mig til forelæsningerne. Men det ved alle jo kan være svært engang imellem… Og måske jeg også skal være bedre til at smide ud, når jeg køber nyt til garderoben – det begynder virkelig at knibe med pladsen i skuffer og skabe. Men ellers, så skal 2017 bare nydes, for det er året hvor jeg afslutter min bachelor, og det bliver skønt! 🙂

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunday quotes about food