Nytårsforsæt: Hvordan var det lige det gik?

Mit år i snapchatbilleder

Så er endnu et år snart gået, og så skal vi vænne os til at skrive 2017 i stedet for 2016, hvilket vi alle ved kan være en kamp i sig selv. Men det betyder også, at vi skal tage hul på et nyt år med en masse nye oplevelser. Dette får mig selvfølgelig til at huske tilbage på alle dem, jeg har haft i løbet af året. Og som den snapchatafhængige person, jeg er, så skal I da også igen i år have et indblik i 2016 – i snapchatbilleder. Alle dem jeg i løbet af året har gemt ned på min mobil (I kan læse sidste års indlæg: her).

2016 var året, hvor jeg om muligt slog min egen rekord i flest ture i IKEA. Det var året hvor jeg afsluttede 4. semester og påbegyndte det 5., som var mindst lige så hårdt som de forrige. Derudover var det også året, hvor jeg blev deltidsansat på min arbejdsplads. Så var det året, hvor jeg var til Thy Rock for første gang, vel og mærke i et par støvler lappet med gaffatape. Ligeledes var det året, hvor jeg for første gang satte mine ben i fitness, og i forlængelse af dette var det dog også året, hvor jeg stille og roligt stoppede i fitness igen. Vi kan sige det er mangel på tid, men vi kan vist også bare kalde det dovenskab…  Så var det også året, hvor jeg endelig flyttede sammen med min skønne kæreste i den dejligste lejlighed i Aarhus. Og så kan I nok regne ud, at det resulterede i, at det også blev året, hvor jeg brugte absurd mange penge på møbler, pyntegenstande og… mad! Som tilflyttere oplevede vi kulturen ved for første gang at være til et awardshow, og da Aarhus blev for kedelig kørte vi en tur i Ree Park og senere hen et smut til KBH. På det personlige plan var det året, hvor jeg virkelig erkendte min forkærlighed for den lyserøde farve og som resultat enten ønskede eller anskaffede mig lyserøde gummistøvler, lyserød regnjakke, lyserød pude, lyserøde billeder, lyserød undertøj, lyserøde øremuffer, lyserød vase.. Og sikkert en ting eller to mere. Jeg mener, det er jo en fantastisk farve! Jeg ved dog ikke om min kæreste er helt enig… Sidst men ikke mindst er det også året, hvor jeg spiste alt for meget mad, begyndte at elske at bage og som resultat også spiste alt for meget kage. Lad 2017 blive mindst lige så godt et år! Og hvis jeg har glemt en ting eller to, så kan I se et glimt af det i nogle af alle snapchatbillederne 😉

Jeg håber, I har haft et mindst lige så godt år som jeg, og at I får et fantastisk 2017!

Og godt nytår! 🙂

page1

page2

page3

page4

page5

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER

2 kommentarer

  • The Normcore Rebel

    Sjov idé at bruge Snapchat billeder til at se tilbage på sit år med..Det bliver lidt mere ægte 😉

    TheNormcoreRebel

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MissConradsen

      Tak! Må også indrømme at det er snapchat-kameraet, der bliver mest brugt 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårsforsæt: Hvordan var det lige det gik?