Hvor blev barndommen af?

Love or hate: Telefonsælgere?

cartoon_salesman

Kender I det med, at man får en sælger i røret? Det er ikke altid det sjoveste – det må I også indrømme. Og jeg må da også erkende mig skyldig i, at jeg oftest hiver mobilen frem og ser så optaget ud som overhovedet muligt, når jeg møder dem på strøget – for her er de også! Men oftest fordi de nærmest er umulige at komme af med, når de først går i gang. Jeg har endda oplevet, at de nogle gange ligefrem er uhøflige, når man pænt afslår eller siger, at vedkommende, de søger, ikke er at træffe. Dette er også grunden til, at jeg som de fleste ikke tager telefonen, når jeg ikke kender nummeret – det kunne jo ske at være en af dem. Og sandsynligheden for, at det skulle være et vigtigt opkald er nok ret lille – let’s face it: Danske spil ringer nok IKKE lige pludselig og siger, at jeg har vundet 120 millioner i Euro Jackpot. Dette ville i så fald kræve, at jeg rent faktisk spillede …

Men anyway. Jeg deltager tit i spørgeskemaer og diverse konkurrencer på nettet, og får dermed også givet mit nummer ud til en stor del af dette ’sælgernetværk’. Det er derfor heller ikke usandsynligt, at der ringer mindst én – oftest to – om dagen. Men som sagt ignorerer jeg dem oftest. Men den anden dag besluttede jeg mig alligevel for at tage den, da skjult nummer ringede (don’t ask why). Det viste sig at være en ung fyr (ja, det kunne man tydeligt høre) fra CBB mobil. Hurraaa … Ikke ligefrem favoritten. Han startede dog ud med at undskylde, at han nu skulle til at tage min tid, og spurgte om ikke han måtte låne to minutter af den. Jeg havde jo taget telefonen og vidste, hvad jeg var ’gået ind til’, så jeg sagde, høflig som jeg er, ja. Han ville surprise, surprise, tale om mobilabonnementer, og jeg måtte pænt fortælle ham, at min kære bonusfar lige havde skiftet samtlige abonnementer i husstanden. Sælgeren var tydeligt ikke helt tilfreds, men gav dog ikke så let op. For som sælgere er flest, spurgte han, om jeg selv betaler for mit abonnement. Og der måtte jeg ærligt (og glad for igen at kunne bruge det som undskyldning) svare, at det gør jeg ikke (lucky me!). Og så kom den kække dreng op i ham. Han spørger først, om ikke jeg er over 18, hvortil jeg selvfølgelig må svare jo. Og gudhjælpemig om han så ikke forsøger at overtale mig til at begynde at betale mit eget abonnement. Han måtte dog til sidst se sig slået og indrømmede da også, inden han ønskede mig en god dag, at han ville ønske, at han heller ikke selv skulle betale.

Så selvom jeg til tider (læs: oftest) hader de kære sælgere, så findes der nu også nogle, der er helt fine. Jeg synes i hvert fald, at det var en meget hyggelig samtale, og fik da også et smil på læben. Og hvem ved, måske jeg nu anbefaler CBB til de gamle alene på den baggrund – eller … Så selvom de (meget forståeligt) nok hader deres job lige så meget, som vi hader dem, så hjælper det altså at gå til det med venlighed (INDSÆT !!!!). Så giver det nemlig os andre mindre grund til at hade dem.

Har I oplevet nogle yderst venlige – eller sure – sælgere?

MissConradsen

Følg mig på Facebook: HER

2 kommentarer

  • Marianne

    Der ringede engang en som ville sælge os nogle Tv kanaler, forklarede ham pænt og høfligt at jeg ikke så tv. han var så let sindig at spørge hvad jeg dog så fik tiden til at gå med ?? Jo sagde jeg” jeg dyrker SEX med min mand” han blev så paf, sagde det måtte jeg jo så heller fortsætte med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MissConradsen

      Hahaha… Sådan kan man selvfølgelig også gøre 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor blev barndommen af?