Julestuen

Kokosmuffins med chokolade: Juletræs-edition

page1

Ja det var i hvert fald, hvad jeg troede, at de skulle blive. Juletræsagtige. Idéen var jo god: En hvilken som helst slags muffin (i dette tilfælde en kokos én) pyntet med en grøn top af frosting, så det lignede et juletræ – meget i overensstemmelse med højtiden. Det var dog ikke helt sådan resultatet blev. Min frosting som led under mangel på pasteuriserede æggehvider og flødeost blev alt, alt for blød og lignede nok mere end deform grøn klat med tilfældig krymmel i form af sølvkugler og kokos, end det lignede et pænt lille juletræ med kugler og sne.  Men intentionen var vel meget god? Om ikke andet så smagte de godt – i hvert fald selve muffinen. Frostingen ville jeg nok droppe på lige netop disse muffins fremover. Men I kan jo selv prøve jer frem. Måske en tynd, helt almindelig chokoladeglasur ville være sagen?

2016-12-13-21-29-53

Opskrift 

125 g blødt smør

200 g sukker

3 æg

70 g kokosmel

80 g mel

100 g mørkt chokolade

Rør smørret sammen med sukkeret. Pisk derefter æggene i ét ad gangen, så massen bliver luftig. Hak herefter chokoladen og vend det i dejen sammen med kokosmelet. Vend til sidst melet i dejen.

Put dejen i 12 muffinsforme og bag dem midt i ovnen ved 175 grader (jeg brugte varmluft) i 18-22 minutter.  De skal være let gyldne ovenpå

2016-12-13-20-49-07

 

(Opskriften tager udgangspunkt i én fra ‘thebigmeowski’)

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen for meget mere kage og en masse andre ting: HER

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julestuen