Sunday quotes about women

Fuck politisk korrekthed!

tumblr_m7w2mpGqws1qg39ewo1_500

Ja undskyld min formulering (og mit valg af billede…), men jeg har læst det mest groteske længe (lidt old news, men stadig vældig relevant!). Kort fortalt, så læste jeg om en meget venstreekstrem politiker fra Tyskland, der var blevet voldtaget og derfor selvfølgelig havde anmeldt det. Der var så bare lige det problem, at manden, der havde voldtaget hende, var flygtning, og hun havde derfor løjet for politiet for at få det til at passe ind i sin politisk korrekte verden. Og ikke nok med dette, så vælger hun at skrive en lang opdatering på Facebook, hvor hun bebrejder samfundet for at være både racistisk og sexistisk, hvilket i sig selv er sandt nok, men hun får det til at lyde som om, det er det, der er skyld i, at dette er sket, og at ingen derfor er i sikkerhed.  Det er dog slutkommentaren, der rigtig tager kegler: ”Undskyld, at du krænkede mig seksuelt!”

Jeg har ALDRIG læst noget lignende. Det er jo fuldstændig ude i skoven, at HUN undskylder for, at HAN voldtog hende! Det er selvfølgelig helt okay, at man går ind for at være politisk korrekt, og at man skal behandle nytilkomne ordenligt, men det her? Hvordan kan man nogensinde komme SÅ langt ud? Jeg ved, at hun har ret, når hun siger, at vi lever i et racistisk samfund. Det faktum, at gerningsmanden er flygtning, vil med sikkerhed føre til en masse racistiske kommentarer, det er der ingen tvivl om. Men at lyve til politiet om hans race, det er da for dumt. Det er jo en vigtig information, for at kunne fange ham, så han kan blive straffet for sin gerning – præcis som vi (og hun) ville ønske han blev, hvis han ikke havde været en flygtning. Så man kan vist roligt sige, at den politiske korrekthed har en del huller… Det samme har hendes teori om, at det hele er samfundets skyld. Ja, samfundet ER blevet både mere racistisk og sexistisk, men det gør da på ingen måde gerningen mere okay. Man er selv herre over sine gerninger, og man må derfor også tage konsekvenserne af dem. Det er vel ikke ligefrem fordi, samfundet har tvunget den kære flygtning til at voldtage hende? Jeg tvivler… På samme måde som jeg tvivler på, at hendes forsøg på politisk korrekthed hjælper noget som helst. Hun er voldtaget, krænket, overfaldt. Det er efter min mening slet, slet IKKE tidspunktet at tænke politisk korrekt ift. andre, men nærmere tidspunktet at tænke på sig selv – bare for en gangs skyld. Og det gør hun efter min mening langt fra, når hun giver politiet forkerte oplysninger og ikke indser, at det er fuldstændig forkert, det hun er blevet udsat for.

Men alt dette indser hun forhåbentlig den dag, hun måske igen står ansigt til ansigt med sin voldtægtsmand. Hun har jo netop fortalt ham, at det blot er en del af samfundet i dag – hvordan skal han så kunne tro andet…

 

MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunday quotes about women