Party with friends: Indflytterfest og fødselsdag

Frostingdrømme

Grundkagerne er der efterhånden ved at være styr på. Ja chokoladecupcaken i hvert fald efter et forsøg eller to (find favoritten her). Men alle ved, at det, der gør en cupcake virkelig god er frostingen! Og pynten! For den skal helst se mindst lige så lækker ud som den smager og hvad andet end fin frosting og farverig pynt kan bidrage til dette.. Ja det er i hvert fald min holdning.

Så det er hvad dette indlæg skal handle om. Til min kærestens og min indflytter-fest fødselsdag forrige weekend havde jeg eksperimenteret med netop dette på noget i nærheden af 35 minicupcakes. Disse var nemlig pyntet med intet mindre end tre forskellige slags frosting og ditto pynt. Den ene frosting er dog ikke ny, men kan findes i samme indlæg som chokoladecupcakefavoritten, hvor den dog var pyntet en smule anderledes. De to andre kommer lige herunder og kan forhåbentlig inspirere til at svinge håndmikseren og dejskraberen og kreere et par kager. Og som bonus skal der hverken købes flødeost, pasteuriserede æg eller andre ‘specielle’ ting. Det kan nemlig laves af ganske få hverdagsingredienser.

2016-10-29-12-03-24

Vaniljefrosting 

5 dl flormelis

90 g blødt smør

1,5 tsk vaniljepulver (eventuelt 2 tsk hvis smagen skal være mere gennemtrængende)

3/4 lun mælk

Det hele piskes sammen. 

Hvis massen er for blød tilsæt da en smule ekstra flormelis. Eller hæld omvendt mælken i lidt ad gangen. 
Romfrosting

5 dl flormelis

90 g blødt smør

2 tsk romsessens

1 tsk farve (jeg brugte som I nok kan se en fin grøn farve)

3/4 lun mælk

Det hele piskes sammen.

Hvis massen er for blød tilsæt da en smule ekstra flormelis. Eller hæld omvendt mælken i lidt ad gangen. 

2016-10-29-12-03-58

Pynt derefter kagerne med diverse krymler. Dette punkt anses som obligatorisk og særdeles nødvendig.

Jeg valgte til vaniljefrostingen en fin pink krymmel, til chokoladefrostingen en blå krymmel og til den grønne romfrosting små blomster, så det faktisk lidt lignede en blomstereng (her tænker jeg at den grønne frosting ligeledes kan inspirere til julemuffins i form af juletræer?)…

Tip: Frostingen kan sagtens opbevares i køleskabet, hvis man ikke ønsker at pynte alle cupcakesene på samme tid (for eksempel hvis man ligesom jeg bliver nødt til at opbevare de utallige muffins i lag i bøtter – så er klistret frosting ikke lige sagen). Jeg putter blot frostingen i en pose og sætter de smarte lukkedimmere fra IKEA på (som I kan se…)

2016-10-29-11-56-01

God bagelyst 😉

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Party with friends: Indflytterfest og fødselsdag