Fit for fight #8

Som sagt, som gjort: Jeg holdte mig bestemt ikke tilbage og tog da også endnu en ’stram op’ time i søndags – intet nyt der. Nyt var det dog, at jeg langt om længe fik taget mig sammen (læs: fundet tid) til at tage med min mor til Zumba tirsdag aften.

Så direkte fra UNI og så ellers i fitnesscenteret og stå klar og omklædt klokken 17:30 sammen med alt for mange andre kvinder, der var klar til at ryste røv – og så et enkelt stykke mandfolk også. Min mor havde tidligere fortalt om denne ene fyr på holdet, og han var da også den første til at komme over og hilse på, da vi ventede på, at det skulle starte. Det var tydeligt at se, at det ikke var første gang, hverken han eller de andre var på dette hold. Alle stillede sig vanligt op på deres ’faste’ pladser: Nogle allerbagerst, andre helt ude i siden nærmest bag stolperne og andre helt forrest – heriblandt den unge mand og lige bagved min mor. Jeg holdte mig dog et par meter længere mod bagvæggen – jeg skulle ikke nyde noget af at ’gøre mig til grin’ her første time. Og så startede timen ellers…

Jeg må sige, at det var en del anderledes end de ’stram op’ timer, jeg plejer at være til – og hårdt på en hel anden måde. Det var ikke så meget musklerne i baller, lår og arme, der gjorde ondt, men nærmere hele kroppen. Dog især hofteregionen, hvor der ikke blev sparet på svingene. Og hold op hvor jeg svedte! Og jeg kunne nu også godt mærke, at jeg stadig havde lidt ømme muskler efter træningen i søndags. Samtidig var der en del flere ’iiiiih, wiiii og huja’ i takt med trinnene end om søndagen, når vi ligger på bænken med benene i vejret og forsøger at nå vores tæer. Her er der ikke mange, der siger andet end ’pruuuh’ i forsøget på at løfte de tunge vægte.

Og selve trinnene? Ja, jeg ville ’ønske’, at jeg kunne skrive, at det gik helt ad h til, for det ville da have givet et langt sjovere indlæg. Men det gik nu faktisk ganske godt af at være første gang – i hvert fald hvis man sammenligner med flere af de andre, der tydeligvis var garvede, men stadig ikke havde helt styr på rotationerne i hofter og arme. Men man er vel også gammel gymnastikpige (haha!). Dog var der én ingen kunne hamle op med (ja, hvis man ser bort fra instruktøren, der selvfølgelig gav den max gas): Den unge mand. Han klarede det nærmest bedre end samtlige kvinder på holdet. Men som han selv så fint sagde, så går han også tre gange om ugen og ’elsker at danse!’ Der er nogen der kan…

Men det var super sjovt og vist også meget godt med lidt motion, når man tænker på, at jeg næsten spiste en hel bøtte brunkager forleden dag – jeg var jo småsulten! Men jeg tænker, at jeg ikke kan være den eneste, der kan finde på sådan et nummer. Min mor kunne i hvert fald nikke genkendende og hviskede (lidt for højt) i omklædningen i fitness: ”Michelle!! Det var jo sådan noget JEG kunne finde på!”. Godt vi alle synder en gang imellem …

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER