Fit for fight #14

Sveden dryppede ned af både min mor og jeg, da vi var til sidste ’stram op’ time med vikar-instruktøren med de mange, mange gentagelser (som I kan læse om her). Det er anden gang inden for en uge, vi er afsted til ’stram op’, noget der ellers aldrig sker, da de kun kører søndagstræning. Men når det er helligdag gør de åbenbart undtagelser, og så var vi jo ”tvunget” til at tage afsted – og så endda en hel halv time TIDLIGERE end det plejer at være!

Så klokken lidt over ni stod vi godt ti mennesker i et alt for lille lokale og med den tidlige morgensol bagende ind af vinduerne og prustede og svedte, som havde vi været i gang i en time allerede. Men på trods af at det er helt ubeskrivelig hårdt for tredje gang at gentage samme øvelse, og at vi til sidst ikke engang kan løfte vores arme UDEN vægte, så er det nu ærgerligt, at det er slut med vikartræneren. For det har været super godt og kan helt bestemt mærkes – og måske også ses? Faktisk så god at vi som beskrevet også tog afsted på en højhellig fridag alt, alt for tidligt. Gæt om vi var en smule smadrede…

Og så blev det ellers søndag igen – dagen for ’stram op’. Om vi tog afsted? Ja da! Tredje gang inden for otte dage på dette hold – men samvittigheden lader mig sgu ikke stoppe… Og så var den ’gamle’ træner jo tilbage med en hel anden opbygning af timerne, end vi var vant til med vikaren. Der var langt mere tempo og langt færre gentagelser, og jeg kunne da sagtens mærke at mine vægte så godt kunne have været bare en smule tungere, nu squatsene og arm-øvelserne var mere end halveret. Dog bankede pulsen afsted og det kunne nu også mærkes i kroppen i dagene efter – så lidt effektivt må det jo have været. Så husker jeg bare den ekstra vægt næste søndag – så må vi se, hvor længe jeg så kan holde…

– MissConradsen

Følg mig gerne på Facebook: HER