The list

Et smil starter med et andet smil …

SplitShire_Blur_Background_3

Sådan står der på et lille skilt forrest i en af de mange blå busser. Og hvor kan jeg ikke være mere enig! Uanset hvor dårlig en dag man indimellem kan have, vil et venligt smil – selv fra en fremmed – altid hjælpe en smule.

Jeg kører sommetider med denne blå bus, og spurgte en dag chaufføren, om han ville stoppe lidt længere fremme, selvom bussen ikke oprindeligt holder der. Men den hvidskæggede, ældre herre smilte blot og sagde, at selvfølgelig ville han det: “Jeg holder præcis hvor I gerne vil af”. Og så måtte jeg have en rigtig dejlig dag. Resultatet af dette blev mig gående storsmilende gennem byen, og det skulle undre mig meget, hvis ikke også mit smil smittede af på en enkelt eller to.

Modsatte scenarie opstod en dag på job. Det var en forholdsvis stille aften i restauranten, og jeg havde fået et bord med en familie bestående af to voksne og to børn, som jeg bød velkommen til og derefter tog bestilling ved. Men i løbet af deres forholdsvis korte ophold var der ikke den ting, som herren ved bordet ikke synes var gal. Teenagedrengen burde kunne få børnemenu, vinen var både dårlig og alt for hurtigt drukket, og da jeg måtte veksle for at kunne give byttepenge tilbage, var dette også galt. Og hvor kunne jeg mærke det smittede af på både mit og de andre ved bordets humør.

Så selvom vi alle til tider kan tage os selv i det – ja mig selv især – så lad ikke din dårlige dag gå ud over alle andre. Forsøg i stedet at opfange alle de venlige smil du møder på din vej. For smil til verden, og verden vil smile til dig!

 

MissConradsen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The list