De sidste par uger…

Jeg har egentlig ikke oplevet det vilde de sidste par uger, selvom det har været sommerferie. Den har nemlig stået på arbejde stort set hver dag, hvilket heldigvis betyder, at jeg får en god lønseddel næste gang. Og med udsigt til en tur til de varme lande lige om snart, ja så klager jeg bestemt ikke.
På trods af arbejde er der dog blevet tid til en dag til Grøn Koncert – dog primært for at høre Rasmus Seebach, som jeg nok lidt har en svaghed for. Men han var til gengæld også alle pengene værd. Også selvom vi havde en times tid med regn inden han gik på.
Derudover har der været tid til et hurtigt smut til Thy for at besøge svigerforældrene og en shoppetur og frokost med min mor.
Men for lige at tale lidt mere om det Thy-besøg, så har de fået en lille bitte kattekilling. Eller nærmere fundet. Den var efterladt af moren, og nu tager de sig så kærligt af den.
Jeg er egentlig ikke det store kattemenneske – jeg er mere til hund. Men denne her lille grå pelsklump er simpelthen noget af det mest nuttede og legesyge i verden! Og jeg kunne jo ikke lade være med at tage alt for mange billeder af den, som I selvfølgelig ikke skal snydes for. So here you go: Et styks pelsklump
Og jeg har naturligvis også taget en masse selfies med den lille killing – velvidende at den med garanti vinder på nuttethedsskalaen og løber med al opmærksomheden…
– MissConradsen
Følg gerne bloggen på Facebook: HER
Ingen kommentarer endnu