Christmas decoration: Julefad med rensdyr, kogler og kugler

En smule i forlængelse af mit indlæg ‘så begynder julen‘, der inspirerede til en adventsdekoration, ja så kommer der lige endnu et inspirationsindlæg. Nemlig et med et af mine to julefade, som jeg det meste af november måned har glædet mig til at skulle lave. Ja, i takt med at mere og mere julepynt blev købt, så tog idéerne også mere og mere form i mit hoved. Og jeg havde advaret om lidt (for) mange juledekorationer i år.
Denne dekoration tager udgangspunkt i et sort fad og en lille lanterne, som vi fandt i genbrug. Og så de tre små rensdyr, som jeg bare måtte eje! Med lidt kogler, kugler og gran blev det til en simpel, men ganske fin dekoration holdt helt i naturfarver. Og så kom jeg på det bedste trick (som måske ikke er helt så nyskabende, som jeg føler). For når man sidder med runde kugler og kantede kogler og vil placere dem pænt på et fad, ja så spiller tyngdekraften lidt sit eget spil. Men med en lille klat elefantsnot under hvert ting, ja så kan man placere det lige som man ønsker det – og det flytter sig absolut ingen steder 😉
– MissConradsen
Følg bloggen på Facebook og følg med, når der kommer flere juleting op: HER
Ingen kommentarer endnu