Så skete det!

At undervurdere…

Repost fra dengang bloggen var helt ny (august 2015)…

Jeg har taget den dummeste beslutning…

Situationen er enkel: Jeg sidder med min kæreste og to venner og skal bestille ferie – en uge til Alanya. Tusindvis af ting skal der tages stilling til; skal morgenmaden inkluderes, to lejligheder eller én stor, tæt på centrum eller strand, osv. Og så til sidst spørgsmålet jeg nu har fundet ud af, at jeg har besvaret helt helt forkert: Tilkøb af 15 eller 20 kg i kufferten. Jeg valgte 15 med tanken om, at jeg da altid plejer at have under 20 kg med til 14 dages ferie, og at jeg så samtidig kunne spare nogle penge.

Nu er kufferten paket og valget om 15 kg viser sig at være den dummeste beslutning længe. Kufferten vejer for meget – selvfølgelig. Men det javde de fleste nok forudset allerede inden beslutningen skulle tages. Det nye problem opstår idet jeg skal sortere fra, for det er jo tydeligt for enhver, at det ikke er de sølle tre par shorts eller tynde sommerkjoler, der tynger kufferten. Det er toilettasken. Eller… toilettaskERNE. Men hvad i al verden skal man dog sortere fra? Shampoo, balsam, cremer og lignende er allerede hældt i smarte små rejsebøtter, så dér er intet at gøre. Makeuppungen er indskrænket til det mest nødvendige – tro mig, dér er sorteret en del fra – og ellers synes jeg da kun, at jeg har det mest nødvendige med. At dette så inkluderer to deoer, to slags makeupfjernere, skintonic, rensecreme, ansigtscreme, øjencreme, skum til håret, parfumer og adskillelige andre ting er en helt anden sag – jeg kan jo ikke undvære det?

Og med mange års rejser bag mig burde jeg vel have forudset dette problem. Det kan langt fra tælles på én hånd, hvor mange gange jeg og resten af familien har måtte slæbe sko og andre ting i håndbagagen, fordi kufferterne ellers ville veje alt alt for meget – allerede inden vi tog afsted. Og let’s face it: Man tager jo heller ikke på ferie uden at købe billige sko, tasker og lignende på de mange markeder, så allerede fra start skal man tage forbehold for de ekstra kilo på hjemturen. Så nu fylder jeg skønhedsgrejet i endnu mindre bøtter og putter en bog i håndbagagen – så er der da et enkelt kilo at gøre godt med til indkøbene. Resten kan vel være i håndbagagen – eller kærestens kuffert – og JEG ved til en anden gang, at pakkelisten og mængden af tøj, sko og toiletsager til bare en enkelt uges ferie IKKE skal undervurderes. Mon jeg nogensinde lærer det?

– MissConradsen 

Følg mig gerne på Facebook: HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så skete det!