Ud i det store blå...

At finde det rigtige

6AwpoMT

Ja det der med at finde de helt rigtige ting at pryde lejliheden med er IKKE helt let. Problemet ligger egentlig ikke rigtig i at vi ikke kan blive enige – i hvert fald ikke når det gælder størstedelen af tingene – men nærmere at vi ikke kan finde noget vi kan lide. Og det gælder skam os begge to.

Vandglas er for eksempel én af de ting, der ganske enkelt er fuldstændig umuligt at finde – i hvert fald hvis de skal være pæne og leve op til vores smag (ikke helt så nemt, kan jeg fortælle!). Så vi har ledt med lys og lygte – og langt om længe også fundet nogle, der både passer til vores smag OG pengepung. Og jeg som troede at bestiksituationen ville blive den sværeste. Men nææh nej, de er også fundet og ligger trygt og godt og venter på, at vi flytter, så det kan blive taget i brug – så nemt. Altså efter utallige butiksbesøg, bordopdækning lige midt i butikken, overvejelse, et opkald til mor og et snap til vennerne, og derefter yderligere overvejelse. Men en beslutning fik vi dog taget…

Et andet problem ligger i de smukke kæmpestore vinduer, der er i lejligheden. For de er jo selvfølgelig IKKE standardmål. Og ved I hvad specialsygede persienner, plissegardier eller whatever koster? … FLERE TUSINDE! Ja præcis. Vanvittigt! Og når man nu står i den situation, at der er mange andre ting, man MEGET hellere vil bruge disse penge på end et par beklædningsgenstande til vinduerne, ja så er det altså ikke nemt.

Og det er nok her vores uenigheder opstår. Ikke at nogen af os har lyst til at betale flere tusinde for gardiner, men nogen af os (læs: mig) er måske villig til at betale et par tusinde (eller 8) mere for andre ting. Som for eksempel den super smukke 2,5 personers sofa, med ekstra dybde, grov vævning, og lækre puder jeg udså mig. Her faldt vi dog efter søgning i samtlige møbelbutikker i både Aarhus og Randers senere over et endnu smukkere eksemplar, der kostede nogen nær 1/3. Stadig mange penge, men sammenlignet med hvad jeg var parat til at give, ja så var det jo nærmest et røverkøb. Og med en god forhandler som min kære bonusfar, ja så fik vi nærmest leveringen fra Randers til Aarhus (der ellers var på 499kr.!) GRATIS! Det er noget vi kan lide! Så nu er sofaen også på plads. Så mangler vi faktisk bare lejligheden … Og de tusinde andre småting.

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ud i det store blå...