10 tegn på at jeg overhovedet ikke er voksen

10 ting jeg har lært på job

Og punkt 11. Man kan IKKE regne med tøj, der passer!

Hvis I har læst nogle af mine tidligere indlæg ved I, at jeg arbejder i servicebranchen. Nærmere betegnet en restaurant. Jeg elsker mit arbejde og kommunikationen med gæsterne (de fleste af dem i hvert fald), men jeg må dog sige, at det ikke altid er lige nemt. Men man lærer jo af alt, man foretager sig. Så her er en liste, over nogle af de ting, jeg har lært, som tjener.

  1. Gæsten har IKKE altid ret – men de får det dog alligevel. Alt for at undgå klager og tvære miner.
  1. Det er ultra vigtigt med ordenligt fodtøj. Og erfaring fortæller mig, at et par sko fra Deichmann til 127 kr. IKKE tæller med i denne kategori. Og så betaler det sig også at sikre, at de er skridsikre. Så undgår man at gøre sig selv pinlig bemærket foran gæsterne eller at skvatte ned af trapper. Og igen taler jeg selvfølgelig (og desværre) af erfaring …
  1. Tålmodighed er en dyd. Dette inkluderer både hysteriske børn, utilfredse gæster, ubeslutsomme gæster, køkkenpersonalet, rodehoveder … og jeg kunne blive ved!
  1. Man lærer virkelig at sætte pris på venlighed og et smil fra gæsterne – det er bestemt IKKE en selvfølge i de danske restauranter.
  1. Gæstens tid er vigtigere end tjenerens – og alle de andre gæsters. Det er der i hvert fald nogle, der mener.
  1. En gennemstegt bøf er ikke altid gennemstegt, selvom den nærmere ligner en skosål og er sort som kul – åbenbart …
  1. Der findes utroligt mange typer mennesker, og de reagerer helt forskelligt på uventede situationer. Hurra for mangfoldighed – i hvert fald den positive af slagsen.
  1. Der er intet som travlhed og hundredvis af mennesker, der kan fjerne fokus fra en dårlig dag…
  1. … På den anden side er der intet som en sur og tvær gimpe gæst, der kan ødelægge et ellers godt humør.
  1. De fleste mennesker er ret forudsigelige – i hvert fald når det kommer til valg af mad. Yes store randers-dude, du skal selvfølgelig have en stor sodavand og ekstra sovs og kartofler og venindeparret skal selvfølgelig bare have vand og en lille kylling. Ingen fordomme her, næh nej 😉

 

MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 tegn på at jeg overhovedet ikke er voksen