Fit for fight #14

Smider de mig ud!?

giphy

… Her taler jeg om min mor og bonusfar. Jeg er som (måske) bekendt stadig hjemmeboende i en alder af 21 år og som universitetsstuderende – en sjældenhed, I know. Men vi har det godt sammen derhjemme og det hele fungerer ganske udmærket (læs: rigtig fint!). Men så en dag sidder vi ved middagsbordet og pludselig bringer min mor – kvinden jeg troede elskede mig overalt på jorden – emnet ’at flytte hjemmefra’ på banen. Og så vidste jeg jo ligesom godt, hvor samtalen nu førte hen. Jeg var i chok! Ikke at jeg ikke selv har overvejet det, for det har jeg da helt bestemt – og det er jo måske også ved at være på tide. Alligevel overraskede det mig, at det var hende, der skulle bringe det på bane og ikke jeg.

Vi har altid haft et (for nogle) overraskende godt forhold, min mor og jeg. Vi hygger med shopping og kagebagning, tøsefilm og serier og snakker om (stort set) alt. Og de gamle og jeg har da også gennem det meste af mit liv joket med, at jeg da skulle blive boende hjemme, til jeg blev 30. Og man må jo sige, at jeg er godt på vej

Derfor har jeg også frygtet den dag, hvor jeg skulle fortælle dem – især min mor – at nu flyttede jeg altså.  For min tanke har i lang tid været, at min mor var langt mindre med på idéen om at undvære mig som en fast del af hustanden, og at hun helt klart ville komme til at savne mig. Hendes tanker viste sig dog at være fuldstændig modsat. Her gik jeg o troede, at når jeg en dag skulle flytte, så ville det blive noget nær det sværeste at skulle fortælle hende, og så er hun nærmest klar til bare at kaste mig på porten! Det føltes i hvert fald sådan i øjeblikket – overdrivelse fremmer forståelse, I ved…

Men så kender jeg da hendes tanker, og jeg vidste vel også, at der ville blive en dag, hvor hun enten ville blive træt af mit temperament og forventninger om tøjvask eller ville have investeret i SÅ meget tøj, at hun ikke så andre muligheder end også at omdanne MIT værelse til tøj-room. Og jeg tænker, at det bestemt må være sidstnævnte, der er forklaringen – hendes vakkelvorne, overfyldte tøjstativ taler i hvert fald sit for det. Men det kan hun godt glemme alt om… omdannelsen i hvert fald. Flytningen og det faktum, at de nu er klar til at smide mig ud, kan jeg nok godt klare, så længe jeg kan beholde et lager af ragelse, gammel tøj, tårnhøje torturstiletter, nipsgenstande og andre ting jeg aldrig får i brug igen på MIT værelse. Det er vel det, det er til for?

 

MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

2 kommentarer

  • Pia Conradsen

    Åh skat
    Nej jeg (vi) smider dig bestemt ikke ud. Jeg elsker, når du er her 🙂
    Men nu har du jo haft en kæreste igemmen snart 2 år, bliver snart 22 år og har nok de sidste mange måneder mere været der end hjemme hos os og sådan skal det da også være. Du er jo ved at være voksen, så jeg ved godt, at den dag vil komme, hvor du gerne vil flytte
    hjemmefra.

    Selvfølgelig bliver det underligt og jeg vil da savne dig rigtig meget, men du skal vide at, jeg elsker dig over alt på jorden og at du altid kan komme, hvis du får brug mig (os). Vi vil altid være her for dig, men det glæder mig meget, at du har fundet sådan en en god fyr og I kan finde ud af det sammen.
    Og så selvom du er flyttet, håber jeg da, at vi stadig en gang imellem kan tage på shoppetur eller en tur i biografen.

    Elsker dig
    Din mor 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MissConradsen

      Jeg elsker også dig mor :* Og vi skal helt klart stadig have tøseture – og vores ture i fitness! Jeg skal jo have noget at skrive om i mine ‘fit for fight’-inglæg… 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fit for fight #14