Fit for fight #16 - beyond borders

Skønhedsidealer.. Lad os bryde med dem!

17th-Brussels-Short-Film-Festival-Supervenus

Ja, skønhedsidealer har vi vist alle hørt om – forskruede idealer. Og her er det efterhånden ikke kun skønhedsidealerne, hvor man helst skal passe en size 0, men samtidig både have bag og bryster, hvor man konstant skal ligne én, der har brugt flere timer på håret og makeuppen, og hvor tøjet også helst skal hedde noget bestemt. Nej. De forbandede idealer har også sneget sig ind på alle andre dele af vores liv. Der er idealer for hvilken mad man skal spise, hvordan ens forhold skal være, hvor mange venner man skal have, hvor man skal gå i skole og hvilke tv-serier, man skal se. Det er jo fuldstændig hen i vejret. For ja, der findes dem, der er ligeglade – eller dem der foregiver at være det. Men der findes også utallige, der naivt forsøger at leve op til disse idealer – og også udadtil formår at gøre det. Men det burde ikke være sådan.

For problemet er, at det er absolut de færreste, der rent faktisk kan leve op til disse idealer, uanset hvor hårdt de prøver. Jojo, det fremstår da sådan på størstedelen af befolkningens instagramprofiler, men er det nu også sådan det er i virkeligheden? Det tvivler jeg stærkt på. Det er der jo INGEN der kan leve op til – og det burde man heller ikke forsøge på.

Jeg er ikke selv en instagrammer, men som I nok kan regne ud, følger jeg med på alverdens blogs. Og ja, det er super fedt at følge smukke kvinder med tjekkede liv, der lever sundt, opfostrer deres børn ‘rigtigt’ og har en perfekte mand. Men hvad der er endnu federe er, når de åbner op og viser og skriver om deres mindre ‘perfekte’ sider. Når de bryder med idealerne. Det er der man kan se, at de er menneskelige, det er der man kan genkende sig selv, og det er dét man bør stræbe efter. En livsstil hvor man kan kende sig selv – og være tilfreds med det.

Jovist at jeg også fremstiller de bedre dele af mit liv på bloggen og ikke fremlægger hvert et skænderi med kæresten eller mine ultra dårlige hårdage. Og jovist at jeg foretrækker at være iført lækkert tøj og smuk instagram-venlig makeup, for så har man det godt – på nogle dage. Andre dage er det lige omvendt – præcis som hos alle andre. Og det skal man ikke være bange for at vise. Derfor er det heller ikke usandsynligt, at der kommer et (meget) mindre kønt billede af mig op uden noget, der bare ligner makeup alene af den grund at det er det billede, der passer bedst ind i den givne situation. Som med nutellabilledet fra indlægget om ikke at være voksen. Det var et billede, jeg tilfældigvis havde og som passede perfekt til indlægget – så hvorfor bruge flere timer på at lægge makeup, finde nutellakrukken frem (som for øvrigt er tom og smidt ud) og tage ’det perfekte’ billede. Nej! Det er livet for kort til. Så lad os hylde det uperfekte: Morgenhåret, makeupfrie ansigter, regnvejrsdage og junkfood. Der hvor vi kan genkende os selv!

 

MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fit for fight #16 - beyond borders