Sunday quotes about optimism

Manglende erfaring er vejen frem… Åbenbart!

5149842_orig

Endnu en gang et blogindlæg med inspiration fra en artikel. Denne gang én med overskriften ”Studerende fravælger attraktive praktikpladser”. Og er der noget, der kan få mig til at skrive, så er det artikler, der omhandler dårlige vilkår, forværrelser eller lignende for studerende. Nu er jeg jo selv studerende og endda på en uddannelse, der slet ikke praktiserer praktikforløb – dog skal det slet ikke holde mig tilbage fra også at have en holdning til det.

Artiklen går på, som overskriften så fint indikerer, at mange studerende fravælger det halve år med praktik, fordi praktikforløbet langt fra giver nok ECTS point. Her er man heldig, hvis man når op på 20. Og det er her, problemet opstår. For med regeringens fremdriftsreform, der skal sørge for at få os studerende så hurtigt igennem uddannelsesforløbet som overhovedet muligt, er det fastlagt, at vi skal optjene 30 ECTS point per semester – og det kan man jo hurtigt se slet ikke hænger sammen med de sølle 20, man får, hvis man vælger at tage i praktik.

Jeg læser selv statskundskab, hvor det famøse praktikforløb ikke så meget som er overvejet, så jeg behøver ikke ligefrem at bekymre mig om, hvordan jeg får skrabet de sidste 10 point sammen, der er nødvendige for, at jeg kan afslutte min uddannelse. Men jeg kan da sagtens mærke, at jeg godt kunne bruge bare en smule mere praksis. Vi bliver jo bombarderet med den ene teori efter den anden, og det kan oftest være svært at se helt præcist, hvad det er, vi skal bruge det til. Derudover ville et praktikforløb i høj grad give et afbræk fra bøgerne, som de fleste studerende kan nikke genkendende til, at der ofte kan være brug for, og måske i sidste ende ligefrem være med til at fremskynde endt uddannelse, fordi flere vælger praktikforløbet og erhvervserfaringen i stedet for et ”sabatår” eller anden form for pause fra de hårde studier.

Så nu vi er ved emnet ’praktik’, så ville jeg mene, at det ikke kun er et spørgsmål om at give de studerende mulighed for at opnå flere ECTS point, men at give de studerende mulighed for overhovedet at komme i praktik – det er jo kun en brøkdel af universitetsuddannelserne, der praktiserer dette. Jeg mener, er de bange for at vi studerende glemmer bøgerne og får lidt erhvervserfaring? Det virker sådan … Det er dog noget de fuldstændig har misforstået. For hvad betyder en hurtig endt uddannelse, når vi pludselig mangler den vigtige erhvervserfaring, der oftest skal til for rent faktisk at få et job? Så havner vi i stedet på kontanthjælp, og hvad var det så lige det hjalp? Efter min mening er det super vigtigt, at vi får kombinationen af teori og praksis – og denne kommer mange til at mangle med disse reformer.

Så sæt pointene op til det nødvendige (og fortjente) og indfør forløbet på langt flere uddannelser. Uden at lyde alt for politikeragtig, så sats på Danmarks fremtid – det betaler sig!

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunday quotes about optimism