Sunday quotes about motivation

Kære overboer vol. 2

noise_in_the_house_20205

Kære overboer…

Jeg har før skrevet til jer og er trist over, at det igen er blevet nødvendigt. Men det er det desværre.

Jeg ved ikke om I kan huske brevet fra sidst? Om ikke andet kan jeg fortælle, at det er super dejligt at vide, at I (stadig) kommer op om morgenen. 6:45! Sikker et lorte skønt tidspunkt! Og så minimum fire gange om ugen. Dejligt – for jer. Men kunne I måske overveje at lægge telefonen et mindre larmende og genlydende sted end på gulvet, så jeg ikke også bliver tvunget til at vågne 6:45, fordi den vibrerer så højt? Det er ikke fordi jeg er sart eller noget, men jeg sætter virkelig pris på min skønhedssøvn. Og det kan jeg fortælle, at min kæreste også gør. Jeg bliver så gnaven, når jeg ikke får den…  

Og så kan jeg høre, at I har anskaffet jer et tv til soveværelset. Eller også bare et par ultragode højtalere. Lyd er der i hvert fald nok af. Og det er da ikke fordi, at det ikke er super dejligt at kunne følge med i lyden til det seneste afsnit af ’ Top Gear: motorcykeledition’ efter klokken har rundet 23. Neej, jeg elsker det skam. Jeg tænker bare igen mere på de mennesker, der skal være sammen med mig dagen efter, når jeg ikke har fået mine 8 timers skønhedssøvn. Så måske I ville skrue bare en anelse ned?

Og lige en sidste ting: Det der fitnessrum I har indrettet i rummet ovenpå vores stue (ja, vi har muligvis luret lidt ind af jeres vindue), kunne I måske også indskrænke jer til kun at bruge dette i tidsrummet, hvor normale mennesker er stået op. Eller faktisk helst kun bruge det, når vi ikke er hjemme. Det er måske også meget forlangt, men igen: Det larmer utrolig voldsomt, når I hopper rundt og kaster med vægte, eller ruller med ab roller eller hvad det er, I har gang i deroppe. Og det gør det umådeligt svært at koncentrere sig om den bacheloropgave jeg skal aflevere lige om alt for snart. Og ja, jeg forstår da godt, at I gerne vil have sixpacken klar til sommer – hvem vil ikke det – men måske I kan vælge nogle lidt mindre larmende aktiviteter. Såsom løb (udendørs selvfølgelig), mavebøjninger eller planke? Super effektive (har jeg hørt) og meget mindre larmende… 

Med det på plads, så håber jeg I får en dejligt (larmefri) dag.

 

Med venlig hilsen

Jeres super trætte, lydfølsomme og frustrerede underbo

 

P.S. Hvis I har glemt, hvad jeg skrev i første brev, så er det vedhæftet her.

P.P.S. Hvis det er jer der konsekvent vasker tøj hver søndag efter klokken 22, og efterlader en bippende maskine lige under vores soveværelse, så vil jeg lige minde jer om ejendomsreglerne, der siger, at man ikke må vaske efter 20…

 

MissConradsen

 

Følg bloggen på Facebook: HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunday quotes about motivation