Fit for fight #7 – back in the game

Mit ”jeg vender stærkt tilbage” bestod så i godt og vel tre ugers pause og en følelse af at begynde helt forfra, da jeg endelig startede igen. Det er utroligt, hvad influenza gør ved én. Så langt så godt. Jeg tog i søndags afsted til en time med ’stram op’, selvom det ikke ligefrem var fordi, jeg var alt for fit for fight, da jeg vågnede den morgen med dundrende hovedpine og regnen øsende ned udenfor. Men afsted kom vi da (min mor og jeg), og som sædvanligt var trapperne op til fitnesscenteret god opvarmning i sig selv. Som bonus fik vi dog en fin sportsrygsæk, da vi nåede toppen – Fitness World har jo fødselsdag…

Og så begyndte timen ellers. Og til sammenligning med min første gang i fitness, kan jeg fortælle, at det var barnemad til sammenligning med at holde tre ugers pause – eller, overdrivelse fremmer forståelsen. Februar måneds fokus: Maven. Det var, hvad jeg blev udsat for, da jeg kom tilbage til træningen i søndags. Og hold da fast det var hårdt – og ikke kun for maven. Benene rystede allerede inden opvarmningen (sørgeligt, I know), og armene var færdige halvvejs inde i timen. Og da vi til slut skulle lave 8×4 maveøvelser i 6 minutter, var jeg intet mindre end fuldstændig færdig. Og da vi skulle derfra? Ja så skulle vi jo ned af trapperne igen, og jeg kan fortælle, at det bestemt IKKE er nemmere end at gå op af dem – i hvert fald ikke efter en times tortur af ben, arm og mave!

Og resten af dagen? Den brugte jeg på at løbe rundt inde på arbejde. For spørg da lige om vi havde sindssygt travlt? Det er såmænd lige før, jeg har løbet et maraton. Man kan i hvert fald roligt sige, at jeg fik dagens motion.

Og som vi alle ved, gør musklerne jo mest ondt i dagene efter, når det sådan rigtig er gået op for dem, at man altså har tortureret dem en smule – mine muskler ingen undtagelse. Ben, arme, ryg og mave havde det som om, de var blevet godt og grundigt gennembanket, og hver en bevægelse var en prøvelse. Og jeg skulle jo selvfølgelig møde på job igen mandag aften. Lad os bare sige, at jeg var rimelig nem at overtale til at gå hjem før tid, for på trods af at vi absolut intet havde at lave, så havde min krop det pænt hårdt.

Men som altid skal det ikke holde mig tilbage fra at tage endnu en omgang næste søndag.

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER