Er jeg god nok?

Så blev anden eksamen overstået onsdag eftermiddag og hold da op! 6 timer med fingrene solidt placeret på tastaturet og så ellers bare derudad med 110 km/t med et uendeligt antal ord i sigte. Jeg er typen der (stort set) ingen problemer har med at få skrevet en hel masse ned. Jeg mener, det er meningen, at vi skal redegøre for en tekst og derefter diskutere den – how hard can it be. Først ved de alternative forklaringer begynder det at give problemer – men den tid den sorg. Denne hurtighedsskrivning resulterer dog i, at jeg med lidt over en time tilbage sidder og kigger rundt på de andre og tænker: Hvorfor skriver de stadig? Hvorfor skriver de SÅ meget mere end mig? De skribler jo bare løs! Burde de ikke også have tid til at rette det hele igennem igen og igen ligesom mig? Og så læser jeg endnu en gang igen og igen min opgave og tilføjer en enkelt linje eller to – men kan det gøre det? Er det nok for at have lavet en tilfredsstillende opgave? Midt i mine ”jeg-dumper-jeg-har-ikke-skrevet-nok”-tanker (jeup, de sniger sig langsomt ind på mig) får jeg dog overbevist mig selv om, at jeg bare gik meget hurtigt i gang eller er en super lynskriver til forskel fra de andre, der sidder rundt om mig, der jo må skrive i snegletempo. Om jeg har ret ved jeg nu ikke. Men jeg krydser da fingre (og alt andet) og håber på det bedste, når vi engang får svar. For SÅ skidt kan det vel ikke være? Jeg mener, jeg svarede jo på spørgsmålene, og det var da ikke helt ude i hampen? Så selvom ham gutten foran på femte time stadig skriver løs, som gjaldt det hans liv, så viser det vel bare, at vi er dybt forskellige? Måske jeg virkelig bare tænker hurtigere? Eller han sletter en masse for så at skrive noget nyt? Eller måske man sagtens kan få 12 for både en opgave på fire sider og en på ti? Eller måske jeg virkelig bare tænker for meget over det? Og så er det, at man i sit desperate forsøg på at gøre det hele perfekt kommer i tvivl om, om man har aflæst tabellen helt forkert – 30 min før aflevering. Panik, siger jeg bare! Så skulle jeg måske ikke have brugt de ti minutter af den sidste time på at skrive et blogindlæg? Men idéen var der jo. Og jeg havde tid. For det er uden tvivl meget nemmere at skrive et blogindlæg (eller to) end fire sider i sammenlignende statskundskab.  Men alt viste sig dog at være rigtigt – tror jeg (læs: Håber jeg!). Opgaven blev i hvert fald afleveret, og jeg kunne glad og tilfreds mødes med kæresten og køre en tur på Jensens for at fejre en (måske) veloverstået eksamen med en snackkurv.

– MissConradsen