Choko/appelsin muffins
Disse muffins kan vist bedst betegnes som noget der blev til ‘bare fordi’. Bare fordi det var søndag. Bare fordi vi skulle hygge lidt. Og bare fordi vi (læs: jeg) nok er en smule afhængig af kage. Det er endnu en ny chokoladekageopskrift – det der med genbrug gør jeg åbenbart ikke så meget i, når det kommer til opskrifter. Og så blev den piftet op med en smule appelsin(juice). Til mine smagsløg kunne det vand, der kom i, dog sagtens have været erstattet med appelsin også, så de smagte af en smule mere. Men I kan jo selv prøve jer frem…
Opskrift
50g mørk hakket chokolade
3 spsk kakao
125g hvedemel
150g sukker
1 tsk. bagepulver
1 knivspids salt
1 æg
75g smør
2 dl appelsinsaft/juice
1/2 dl vand
Smelt smørret (dette kan sagtens gøres i mikroovnen). Bland vand og og appelsinjuice sammen. Bland i en anden skål kakao, hvedemel, sukker, bagepulver og salt. Sigt derefter de tørre ingredienser ned i vandet/appelsinjuicen. Tilsæt så æg og bland dejen til den er ensartet. Tilsæt til sidst hakket chokolade og rør.
Fyld så dejen i muffinsforme og bag ved 180 grader varmluft i 10-15 minutter.
Topping
2,25 dl flormelis
0,5 dl kakaopulver
45 g blødt smør
1/2 tsk. vaniljesukker.
0,4 dl appelsinjuice
Her lavede jeg halv portion af hvad jeg plejer, da jeg blot smurte frostingen ud i stedet for at lave ‘toppe’. Opskriften ER halveret ovenfor.
Det hele kommes i en skål og piskes sammen. Smør det derefter på de afkølede muffins (jeg gjorde det, da de var lune, og kan fortælle at frostingen altså smelter – dårlig ide…)
– MissConradsen
Følg bloggen på Facebook for meget mere kage og en masse andet: HER
Hello to all, because I am genuinely eager
of reading this webpage’s post to be updated on a regular
basis. It includes pleasant information.