Hvor svært kan det være?

Det burde jo være nemt at pakke til en uges ferie. Det er jo kun én uge, solen skinner, og man skal ligge ved poolen det meste af tiden. Men det volder mig alligevel altid ret store problemer, når jeg skal pakke kufferten. Måske fordi det netop kun er én uges ferie.

page1

Problemet opstår på følgende måde: Jeg har omkring 117 sommerkjoler hængende i mit skab, som jeg hjertens gerne vil have med, fordi jeg bruger dem alt for sjældent. For let’s face it: Vejret er IKKE til sommerkjoler herhjemme. Problemer er bare, at der hverken er plads i kufferten til SÅ mange kjoler eller i antallet af dage til at få brugt så mange. Så jeg må skære ned. Og det er IKKE nemt!

Det starter med en grovsortering inddelt i: ‘Helt sikkert’, ‘kommer an på hvordan den sidder’ og ‘den lader jeg hænge i skabet’. Og så prøver jeg ellers alle dem, jeg er i tvivl om. Det store problem er så bare, at størstedelen havner i ‘helt sikkert’-bunken. Og nej, uanset hvor hvor ofte jeg skifter, så er det ret svært at få brugt 20-30 kjoler på en uges ferie, hvor 70% af tiden bruges i bikini.

page3

Og problemet bliver kun større år for år i takt med de nye sommerkollektioner, og at mængden af kjoler i skabet som følge stiger. Og det bliver bestemt ikke nemmere af, at jeg også har et par nederdele og en bunke shorts, jeg også higer efter endelig at få brugt…

Men om ikke andet kan jeg trøste mig selv med, at jeg nok ikke er den eneste, der har dette problem. Vel?

 

P.S. Jeg kan fortælle, at jeg endte med 15 kjoler.

 

P.P.S. Nej, jeg fik ikke brugt alle 15…

 

– MissConradsen 

 

Følg gerne bloggen på Facebook: HER

Man kan ikke voldtage en upåvirket – åbenbart

silence-is-not-consent-yes-mean-yes-no-rape

Jeg havde egentlig planlagt et indlæg, der gik på, at jeg ingen inspiration havde. Men den ramte mig da godt nok pludseligt og meget hårdt i ansigtet, da jeg loggede på Facebook, og så overskriften: ”Landsretten frifinder to syrere for voldtægt af 16-årig: Hun kunne bare have sagt fra” (læs den her)

Artiklen handler om, at (endnu) en ung pige er blevet voldtaget. Og de to gerningsmænd blev dømt. Indtil de ankede. Nu er de begge frifundet i landsretten på trods af, at de til at starte med var dømt og havde fået forholdsvis hårde straffe.

Begrundelsen for dette? Der var ikke fundet bevis for at pigen var i en tilstand, hvor hun ikke var i stand til at modsætte sig. Pigen var altså ikke fuld eller påvirket på anden måde, og derfor er det selvfølgelig ikke en mulighed, at hun kan blive voldtaget (sarkasme kan forekomme – i store mængder!).

Men man burde så tænke, at hvis hun vurderes til at være i en tilstand, hvor hun sagtens kan modsætte sig, så er hun vel også i en tilstand, hvor hun kan give sin accept. Og det tvivler jeg stærkt på hun har gjort. Der er selvfølgelig nogle, der er til sex på en betonklods i et mørkt anlæg, men det virker ikke videre sandsynligt, at denne unge pige frivilligt har indvilliget i dette. Der må jo være en grund til at hun har anmeldt det. Og at de to fyre i første omgang blev dømt til en hård straf.

Det er dog (desværre!) sådan i det danske retssystem, at man er uskyldig til det modsatte er bevist. Og da det er ret svært at bevise, at den unge pige ikke har indvilliget, ja så går de to fyre altså fri – sammen med en hel masse andre formodede voldtægtsforbrydere, man heller ikke har kunnet bevise skyldige.

Men det er retssystemet i en nøddeskal. Og som jeg tidligere har skrevet, så burde det ændres, nu! Specielt når det kommer til sager som voldtægt, hvor det er yderst svært at bevise, at offeret ikke frivilligt har indvilliget – eller modsat, sagt klart fra. For det er åbenbat det, der skal til for at (formodede) voldtægtsforbrydere kan blive dømt. Og det virker umiddelbart som en umulig opgave…

 

– MissConradsen 

 

Følg gerne bloggen på Facebook: HER

Narnia, fremtidstanker og nyfunden respekt

giphy-1

Kender I det, når man pludselig stopper op og kigger rundt i sin lejlighed? Well, det gør jeg engang imellem, og min første tanke er oftest (må jeg nok indrømme), at der virkelig trænger til at blive gjort rent. Og det er næsten uanset hvor kort tid siden det er siden, vi sidst har gjort det. Det trænger ALTID. Og det er da ikke fordi, vi sviner mere end den gennemsnitlige? Vi er jo trods alt kun to personer i husstanden, og vi tager da skoene af, når vi kommer ind – for det meste – og bruger en klud i stedet for at børste krummerne på gulvet. Men af en eller anden grund, så ender de der alligevel. Krummerne. Og alt muligt andet spændende.

Og så sidder du nok og tænker: SÅ lang tid kan det da heller ikke tage lige at svinge støvsugeren på de sølle 56 kvm I er bosiddende på. Og nej, det gør det bestemt heller ikke. Det der tager tid, og som er virkelig træls og dermed resultere i, at hverken min kæreste eller jeg har lyst til at svinge støvsugere, er at få støvsugeren ud af skabet. Nu nævnte jeg jo selv de sølle 56 kvm, og hvis I har læst nogle af mine tidligere indlæg, så ved I, at plads ikke er det vi har mest af. Eller også har vi bare alt for mange ting… Det resultere i hvert fald i, at støvsugeren står inde i klædeskabet allerbagerst. Det vil altså sige, at man skal på et mindre Narnia-eventyr for at få fat i støvsugeren – både når den skal ud og når den skal ind igen. Og det gør altså tingene en smule mere besværlige…

Men så er det jo nok heller ikke værre. Det der gør det slemt er, at jeg kommer til at tænke på fremtiden. For det er jo ikke kun rengøring, der skal gøres ofte – selv på få kvadratmeter. Vi formår også at vaske i hvert fald to-tre vaske om ugen. Som minimum! Og vi er altså kun to mennesker. Tænk når vi engang bliver flere og får et større sted. Det er jo SLET IKKE til at overskue. 2-4 børn (afhængig af hvem der får lov til at bestemme), der render rundt med fedtede fingre og beskidte sko og ruller sig i mudder. Man kan jo ikke bestille andet end at gøre rent og vaske tøj! Hvordan folk gør det er mig virkelig en gåde. For det skal jo lige i mente, at man til den tid også forventes at have et fuldtidsjob. Hvor får folk tiden fra!? Jeg må indrømme, at jeg har fået en nyfunden respekt for mine forældre – og alle andre forældre – der har formået at passe et fuldtidsjob, et kæmpe hus OG børn uden hjælp fra hverken rengøringskone eller lignende. Ja jeg forstår det simpelthen ikke…

 

MissConradsen

 

Følg bloggen på Facebook: HER

Tomme tanker og farlige emner

joey-walks-into-the-door-o

Jeg har en idé om gerne at ville lægge indlæg op mindst tre gange om ugen. Lørdags og søndagsindlæggene klarer jeg fint med hhv. sweet homemades og sunday quotes. Men det i ugens løb, det er ikke altid lige så nemt at finde på. Størstedelen af tiden er det da, ingen tvivl om det – ellers ville jeg jo heller ikke have startet bloggen i første omgang. Men lige for tiden er min hjerne helt tom for idéer.

I kender med garanti også følelsen af at sidde og stirre på et blankt Word-dokument på computeren. Specielt hvis I har prøvet at sidde med en eksamensopgave foran jer. Det her er lige sådan. Og uanset hvor meget man gransker hjernen, ja så er der intet at finde. Ikke noget at skrive blogindlæg om i hvert fald.

Det kunne muligvis skyldes det slag jeg fik, da jeg med pæn hastighed knaldede mit hoved direkte ind i dørkarmen i går aftes, fordi jeg ikke lige havde tændt lyset. Eller også er det fordi det vildeste jeg oplever for tiden er, at jeg snart skal i gang med at skrive min bacheloropgave. På torsdag afleveres en synopsis med problemstilling, teori og alt det, der nu skal være med, og så er det ellers i gang. Det er ikke fordi, det ikke kan sætte nogle tanker i gang – og også nogle der kunne være ganske relevante. Mit emne (indtil videre i hvert fald) omhandler det manglende forbud mod at bære tørklæder i Danmark. Noget der altid kan skabe debat – men ikke altid en god én. Og det er også derfor jeg fravælger sådanne emner her på bloggen. Det hører læserbreve og politiske diskussioner til – efter min mening.

Det er skam ikke fordi, jeg ikke vil ud med mine holdninger om alverdens problemstillinger. Det har jeg da også gjort både da jeg skrev om voldtægt, retssystemet og kontanthjælp. Nogle emner er bare mere farlige end andre. Og med den heftige debat man dagligt kan se på diverse sociale medier omkring netop flygtninge, muslimer og andre relaterede emner, ja så vælger jeg at holde det væk fra bloggen.

Det tænker jeg er det bedste. Man kan til gengæld altid finde en masse om kage, min hverdag, lister, citater og min holdning til en hel masse andre emner, der med garanti også kan skabe en (god) debat 😉

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER

Moral er godt – dobbelt moral er dobbelt så godt?

giphy

Det har altid været betragtet som positivt at have moralen med sig – og uha, jeg prøver da. Men i takt med at de sociale medier fylder mere i ikke kun min, men efterhånden alles hverdag, er det ikke altid lige nemt. For med de sociale medier kommer debatterne om alt fra racisme og kønsdiskriminering til hvorvidt kjolen er hvid eller blå…

Og når jeg så en kedelig og regnfyldt tirsdag sidder og scroller igennem de nyeste feeds på Facebook og gang på gang falder over ligegyldige diskussioner, kan jeg simpelthen ikke lade være med at tænke, hvor helt igennem lavt nogle mennesker kan synke.

Indrømmet, jeg bliver ofte fanget af en ’interessant’ artikel og skal selvfølgelig også lige snuse til de heftige diskussioner, der sommetider opstår. For de er jo nærmest uundgåelig på de sociale medier. Men helt oprigtigt, så forstår jeg virkelig ikke hvem, der gider at bruge sin tid på diskussioner om fuldstændig ligegyldige emner – for det er som oftest dem, hvor diskussionerne er værst.

Kan folk ikke bare have lov at have sine holdninger uden at andre skal hakke dem ned med en uendelig mængde kommentarer? Eller endnu bedre: Bare holde dem for sig selv! Det er oftest mine tanker, når jeg scroller igennem de mange kommentarer. Og ja, jeg kan jo bare lade være.

Meeen, for der er et men! En sjælden gang imellem må jeg tage mig selv i at stoppe op ved bestemte emner og diskussioner og kigge en ekstra gang. Emnet er kønsdiskriminering og tanken er meget tydelig: Dét skal h*n ikke slippe afsted med! Og så får den ellers ikke for lidt.

Bevar mig vel, det er hverken når vi taler om kvindefitness eller mandeyoghurt. For helt ærligt, skal der virkelig ikke mere til at hidse folk op? Og nej, jeg prøver bestemt ikke at ramme feministerne derude – hverken de kvindelige eller mandlige – jeg ville faktisk gå så vidt til selv at betegne mig som én. Men hvis folk virkelig ikke har mere at gå op i burde de måske holde sig fra at kommentere på de sociale medier.

Og det er her moralen kommer ind; For jeg kunne da aldrig finde på at hidse mig op over overskriften ”En rigtig mandeøl”. Men på den anden side, hvis nogen én gang til fortæller mig, at kvinder ikke kan køre bil eller ikke hører til i militæret, så skal de nok få deres synder at vide. Den indre feminist kommer frem, og jeg må ærligt indrømme, at temperamentet ikke er på det acceptable niveau og den engleagtige moral for længst er væk.

Fik jeg sagt at min moral intet fejler? For som bekendt er moral godt og så må dobbelt moral jo være dobbelt så godt? Eller …

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER