Jeg må jo nok indrømme, at jeg ikke har været afsted til fitness i gud ved hvor lang tid. Ja sidst jeg skrev om det var vist, da jeg lige var hjemvendt fra ferie – og min rimelig blege kulør afslører, at det er ved at være et godt stykke tid siden. Men søndag var jeg hjemme – ja altså hos mine forældre – og så skulle søndag morgen jo selvfølgelig gå med, at min mor og jeg tog til ’stram op’. Så det gjorde vi…

Vi kunne af holdoversigten se, at det var en ny instruktør, der skulle stå for holdet, så det skulle nok blive spændende. Og det blev det bestemt også! Det første vi ser (og hører), da vi kommer ind i salen, er en meget højttalende kvinde med masser af tatoveringer og en Metallica t-shirt. Fordomme? Neeej da! Men for at fuldende ’looket’ blev der spillet heavy metal for fuld udblæsning ud af højtalerne. Så var stilen ligesom lagt.

Og selve træning var præcis lige sådan. Ja jeg kan såmænd fortælle, at jeg ikke engang klarede den såkaldte opvarmning uden at holde pause. Måske det til dels skyldes det faktum, at jeg er i yderst dårlig form, men jeg tænker bestemt også at den nye træningsmåde havde noget at skulle have sagt. Som instruktøren selv beskrev det, så var det ’syretræning’. Simpelthen øvelser, der gentages så mange gange, at hele kroppen(!) syrer. Lyder det hårdt? DET VAR DET BESTEMT OGSÅ!

Og her tæller både squats og lunges med SÅ mange gentagelser, at jeg et godt stykke over 100 stoppede med at tælle. Det samme gælder øvelserne for de kære mavemuskler, der blev udfordret med tre forskellige planker UDEN PAUSE! Og for at toppe det hele skulle der selvfølgelig også serveres en omgang øvelser for armene. Og her taler vi jo selvfølgelig ikke bare om helt normale løft at vægte, næh nej. Vi skulle nemlig samtidig siddende balancere på en bold. Bestemt ikke nemt.

Og da vi skulle derfra? Mine ben (og arme!) har aldrig rystet SÅ meget! Og jeg tænker faktisk at det ikke er sikkert de holder op med det inden næste søndag, hvor jeg nok skal afsted igen til et ’glædeligt’ gensyn med miss Metallica…

– MissConradsen

Følg gerne bloggen på Facebook: HER

Nu er det efterhånden ved at være en del tid siden jeg sidst har skrevet et ‘fit for fight’-indlæg. Det betyder dog ikke, at jeg helt har droppet fitnesscenteret, meeeeen jeg har jo nok ‘skåret’ lidt ned. Grundet eksamenslæsning, tidspres og dårlige undskyldninger, i ved…

Ovenstående forhindrede dog ikke min mor og jeg i at tage løbeskoene og en hel bunke træningstøj med på ferien til Tyrkiet, da hotellet havde eget fitnesscenter. Forventningerne var høje og det samme var ambitionerne. Det skulle nok blive godt!

Og det blev da også til hele… 2 gange på fjorten dage. I know, ikke noget at råbe hurra for. Men altså, det var ikke ligefrem en leg i noget nær 40 graders varme – heller ikke selvom airconditionen drønnede derudad. Og selvom jeg normalt har det ultra varmt og ikke lyder som én i sit livs bedste form, ja, så har jeg aldrig oplevet noget lignende. Jeg lød mildest talt som et prustende gammelt æsel med 100 kilo på ryggen … i en Ørken .. med 50 graders varme. Det følte jeg i hvert fald – jeg kan jo ikke selv høre det, når musikken er skruet op på maks. Men damen ved siden af kiggede godt nok en smule. I wonder why. Men det ville jeg nok også gøre, hvis det lød som om personen ved siden af mig var ved at få et hjerteanfald.

Men på trods af det, så føltes det nu godt bagefter. Og det kunne jo være man skulle begynde at gøre bare en smule mere i det derhjemme. Specielt efter disse 14 dage på all inklusive-hotel… Nu må vi se 😉

– MissConradsen

Følg mig gerne på Facebook: HER

Når vejret er lækkert (som vi var så heldige, at det var for en uges tid siden), og man ikke orker at bruge en masse (unødvendig) tid i fitnesscenteret, ja så laver man da bare træningen mere effektiv på kortere tid. Nu er jeg jo ikke ligefrem ekspert på området, men med en god mængde ‘stram op’-timer, så har jeg da lært et par øvelser eller to. Så min kæreste og jeg drog afsted til fitnesscenteret i den pludselige sommerhede, og jeg tænkte som sagt, at det slet ikke behøvede at tage så lang tid: Hurtigt og effektivt.

Vi skulle starte med et kvarter på løbebåndet og derefter ti minutters spinning – noget vi normalt plejer at bruge minimum 40 minutter på, så allerede der havde vi sparet en del tid – troede jeg. For der var så bare lige det ved det, at der var SÅ varmt i centeret og ikke noget der bare mindede om aircondition, så vi var begge på nippet til et hedeslag, da vi var færdige med det første kvarter på løbebåndet… Så med overlevelsespauser og skift mellem maskinerne endte det jo med at tage næsten den samme tid. Så langt, så (ikke) godt …

Vi drog derefter i kælderen – ned til torturmaskinernes og håndvægtene. Her var planen også, at det skulle gå vældig effektivt for sig. Vi havde fem øvelser, som vi hver skulle lave i 30 sekunder – gange to. Og UDEN pause! Noget jeg efterhånden er blevet vant til på ’stram op’ holdene. Jeg lærte dog hurtigt, at min kære kæreste langt fra var med på vanerne, og allerede halvvejs i første sæt var han ved at gå til… Jeg må dog indrømme, at den pludselige pause mellem de to sæt var rimelig tiltrængt – men det nævner vi ikke for ham 😉

Efter enden på de to sæt og nogle løft med de sædvanlige håndvægte kaldte vi træningen gennemført. Og trods de mange pauser i den noget hårdere træning end vi var vant til (jaja, kald os bare pussies), så lykkedes det nu meget godt på lige under en time. Og så var det lækkert med lidt forandring, og at jeg ikke skulle kæmpe mig igennem den (meget lange) halve time på crosstraineren (som I kan læse om HER). Så det kan vi helt klart godt prøve en anden gang – hvis vi kan holde til det …

– MissConradsen

Følg mig gerne på Facebook: HER

Sveden dryppede ned af både min mor og jeg, da vi var til sidste ’stram op’ time med vikar-instruktøren med de mange, mange gentagelser (som I kan læse om her). Det er anden gang inden for en uge, vi er afsted til ’stram op’, noget der ellers aldrig sker, da de kun kører søndagstræning. Men når det er helligdag gør de åbenbart undtagelser, og så var vi jo ”tvunget” til at tage afsted – og så endda en hel halv time TIDLIGERE end det plejer at være!

Så klokken lidt over ni stod vi godt ti mennesker i et alt for lille lokale og med den tidlige morgensol bagende ind af vinduerne og prustede og svedte, som havde vi været i gang i en time allerede. Men på trods af at det er helt ubeskrivelig hårdt for tredje gang at gentage samme øvelse, og at vi til sidst ikke engang kan løfte vores arme UDEN vægte, så er det nu ærgerligt, at det er slut med vikartræneren. For det har været super godt og kan helt bestemt mærkes – og måske også ses? Faktisk så god at vi som beskrevet også tog afsted på en højhellig fridag alt, alt for tidligt. Gæt om vi var en smule smadrede…

Og så blev det ellers søndag igen – dagen for ’stram op’. Om vi tog afsted? Ja da! Tredje gang inden for otte dage på dette hold – men samvittigheden lader mig sgu ikke stoppe… Og så var den ’gamle’ træner jo tilbage med en hel anden opbygning af timerne, end vi var vant til med vikaren. Der var langt mere tempo og langt færre gentagelser, og jeg kunne da sagtens mærke at mine vægte så godt kunne have været bare en smule tungere, nu squatsene og arm-øvelserne var mere end halveret. Dog bankede pulsen afsted og det kunne nu også mærkes i kroppen i dagene efter – så lidt effektivt må det jo have været. Så husker jeg bare den ekstra vægt næste søndag – så må vi se, hvor længe jeg så kan holde…

– MissConradsen

Følg mig gerne på Facebook: HER

Jeg har fundet midlet mod den super kedelige crosstrainer. Og hvis I ikke har læst om dét, kan I læse det her. Midlet er: TV! Nærmere betegnet ’So fucking special’ og ’Quizzen med Signe Molde’. Det er i hvert fald fantastisk tidsfordriv, når man står og kampsveder på torturmonstrummet, for lige pludselig er der gået 28 minutter ud af den halve time – og så kan man vist godt lige overskue de sidste to. Det virkede i hvert fald for mig. Og apropos at kampsvede, så er der noget jeg virkelig IKKE forstår. For efter jeg havde kæmpet en halv time på crosstraineren og som sædvanligt skulle vente ti minutter på, at min kæreste blev færdig med hans konditionstræning, så tog jeg da lige ti minutters cykling – eller spinning om I vil. Og her er det, at jeg lægger mærke til nedenstående, der står på de fleste maskiner:

Og her kan jeg simpelthen ikke lade være med at tænke: Er det meningen, at jeg slet ikke skal gå i gang med at træne!? Jeg mener, for det første føler jeg stor smerte; mine ben føles i hvert fald som om, at de er ved at kollapse. Afkræftet er bestemt også en følelse, jeg kan nikke genkendende til efter en halv times træning og forpustet er i særdeleshed også noget, jeg kan skrive under på at være. Sååå… Skal jeg bare hoppe af maskinen inden jeg overhovedet kommer i gang? Men det bliver vel (forhåbentlig) bedre…

Det samme håber jeg på mht. mine stakkels arme. For jeg talte jo om, at det måske var på tide, at øge vægten, når jeg tog løft for armene (den dumme ide kan læses om her). Og øge vægten gjorde jeg. Faktisk bare med et par kilo, men jeg kan fortælle, at det bestemt også var mere end rigeligt! Nu er det jo ikke alle, der har set mine arme, men jeg kan fortælle, at der ikke så meget som er antydningen af muskler og at de nok mest af alt kan sammenlignes med spaghetti. Så når man pludselig sætter to ekstra kilo på, ja så kan det i den grad også mærkes. Især dagene efter. Om jeg fortryder? En smule. Det forhindrede mig dog (desværre) ikke i at gøre det samme igen et par dage efter…

– MissConradsen

Følg mig gerne på Facebook: HER