Vi rocker Thy!

2016-06-25 17.14.55

Ja jeg har jo prøvet noget nyt i år: Thy Rock!

Ahva, er der nok nogle der tænker. Det lyder som et eller andet bondejysk noget ude på Lars Tyndskids marker. Det var i hvert fald, hvad jeg tænkte, første gang jeg hørte om det. Og det er sådan set også lige præcis hvad det er! Men det er også to dage med fed musik, masser af øl (eller mokai for mit vedkommende – man er vel fra Randers), masser af mennesker og gode venner og alt hvad der ellers hører til en ‘festival’ – heriblandt et par ødelagte sko, som da selvfølgelig kunne lappes med en ordentlig omgang gaffa. That’s my luck! Men så blev de jo også (næsten) vandtætte…

Sådan et par dage skal faktisk slet ikke undervurderes. Ja jeg var da så heldig at både Rasmus Seebach, Christopher, Danser med Drenge(!) OG Nik & Jay spillede – så er det lige før det ikke bliver bedre. Det skulle da lige være de utallige pizzaslice jeg fik fortærret på de to dage. Godt var det i hvert fald – også selvom det sluttede med et mindre (læs: dagslangt) regnskyl… Men så er det godt at svigermor er praktisk anlagt, for vi havde da selvfølgelig regnslag i tasken. Så kønne var vi – som I kan se 😉

 

1

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

Jeg har sommerferie!..

65baf3c9-8ad9-409f-93ac-4697e5ef2cc6

… Det var sådan set bare lige det, jeg ville bekendtgøre med dette indlæg. Alle eksamener er overståede og nu er der bare tilbage at vente på resultaterne. Men derfor kan man jo sagtens more sig i mellemtiden – og det vil jeg bestemt gøre! Jeg vil nyde hvert et minut af den super velfortjente sommerferie, som jeg inderligt har ventet på siden den dag for knap et halvt år siden, hvor jeg første gang blev præsenteret for dette semesters fag. Puuuuhaa.. Ikke nogle jeg ligefrem så frem til. 

Og så vil jeg da også smutte på 14 dages ferie med mine forældre og måske også en enkelt lille én med min kæreste. Og så vil jeg forhåbentlig skulle bruge sommerferien på at pakke mit værelse ned og flytte sammen med min kæreste her i Aarhus – forhåbentlig! Nu må vi se… Men ferien er der da, og den skal nydes!

Så god sommer til jer alle !

Og lige endnu en GIF, der viser mit humør i øjeblikket:

giphy (1)

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

Sunday quotes about music

Med en (vel)overstået weekend til Thy Rock (som jeg selvfølgelig nok skal opdatere mere om senere) er det jo oplagt at blive i musikkens navn. Så hermed en søndag dedikeret til musik.

God søndag! 🙂

 

a28f0afcab667f78cc013108c2401352

BQiVIkdCQAELmUH

music-quote

 

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

Farverige fugle

2015-09-20 11.29.541

Så har jeg endnu engang haft fundet malergrejet frem og været kreativ – noget der efterhånden egentlig sjældent sker, ganske simpelt på grund af tidsmangel. I ved job, universitetet.. kæreste! 😉 Men nu skulle det være, jeg havde jo næsten EN HEL DAG for mig selv!

Jeg har tidligere lavet et lignende billede (som I kan se i dette indlæg), men jeg har gået og leget med tanken om en mere farverig udgave – så det skulle selvfølgelig afprøves. Det blev langt fra som jeg først havde tænkt, men jeg endte nu med at være ganske tilfreds – og farverigt blev det bestemt. Så må vi se om hr. kæreste er enig i resultatet, eller om han synes, det er en smule FOR farverig til at pryde vores fremtidige vægge…

 

2016-06-15 15.16-tile1

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

10 tegn på at jeg er blevet voksen!

2015-01-29 13.20.49

 

  1. Jeg modtager konstant snaps og billeder fra min veninde af babyhuer, babykjoler, babystrømer, ja, you name it … Og JEG synes det er noget af det mest nuttede i verden. Derudover eksploderer Facebook med folkeskoleveninder, der er blevet gravide! Er jeg virkelig nået til dén alder!?

 

  1. Min kæreste og jeg har diskuteret emnet børn. Ikke at det på nogen måde skal ske lige nu, men bare det faktum, at det har været på tale, peger i en lidt for voksen retning.

 

  1. Antallet af lys på lagkagen kan jeg nok heller ikke løbe fra. (Ja, mor laver stadig lagkage og ja, ALLE lys er i – måske det holder barndommen i live?).

 

  1. Jeg går virkelig sjældent til fest og endnu sjældnere i byen – det er da SÅ meget hyggeligere med pizza og et par afsnit (eller ti) af Desperate Housewife eller House of Cards med kæresten hjemme på sofaen.

 

  1. Jeg har valgt den uddannelse, der skal forme min karriere. Og hvor er det skræmmende at tænke på. Når jeg er færdig her om 1 plus 2 år (jaja, god tid endnu), så er mit liv virkelig for alvor begyndt. Ingen vej tilbage.

 

  1. Jeg køber alt for sjældent stiletter og festkjoler – ikke fordi jeg ikke elsker det, men det er da meget mere praktisk med et par stramme jeans og støvler til fest (som jeg jo så alligevel ikke går til)…

 

  1. Jeg kigger reklamer, laver indkøbslister og bruger eftermiddagen på at handle ind – og jeg nyder det. Hvilket fører til 8. tegn på at det er slut med ungdommen.

 

  1. Jeg kan blive yderst begejstret for at finde et pund fars til en flad 10’er (sagde jeg lige pund?).

 

  1. Jeg har fået mig en fast døgnrytme – ikke noget der var normalt for bare et par år siden. Der hed den op før fanden fik sko på i hverdagene og alligevel alt for sent i seng, mens jeg i weekenderne sov til langt op ad formiddagen – og hverken kroppen eller hovedet tog skade. I dag skal jeg bare tænke på ikke at få mine 8 timer før jeg sover hen over computeren til forelæsningerne.

 

  1. Jeg er godt på vej til at flytte sammen med min kæreste!

 

growup

 

MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER