Sunday quotes about confidence

Denne søndag dedikeres til selvtillid. Til alle dem der har det, til dem der skal genfinde det og til dem der bare har brug for et lille ord med på vejen.

Hav en dejlig søndag!

5d29829ea9bfe095d34f0d00396c33e0 Confidence-new-quote-for-instagram square-quote-4-export

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

Er retssystemet blødsødent?

court

Nu har de efterhånden talt en del om de to kvinder (en mor og en datter), der stak af fra regningen på Jensens Bøfhus. I har måske hørt om det? Hvis ikke, så kan jeg fortælle, at de blev fanget og fik lov at betale regningen, som var løbet op i hele 825 kroner. Men ikke nok med det, så kan de nu se frem til enten en bøde eller 6 måneders fængsel, for at stikke af fra regningen. Og det er her, jeg står fuldstændig af. For selvfølgelig er det ikke i orden at stikke af fra regningen – slet ikke. Men at risikere 6 måneders fængsel, det er måske lige i overkanten? Det er jo lige før, at det kunne have betalet sig for kvinden at stikke tjeneren, der løb efter dem, en på hovedet i stedet. Ifølge straffeloven ville dette have givet 30-60 dages fængsel. Det hører jo ingen steder hjemme til sammenligning med de seks måneder, de måske kan se frem til som følge af ikke at have betalt regningen!

Jeg ved, det er et emne, mange danskere kan diskutere fra nu af og til den dag de dør – og jeg melder mig gerne som en i flokken. For er der noget, der kan (undskyld mit sprog) få mit pis i kog, så er det straffeloven i Danmark. Jeg ved dog også, at det ikke altid er et emne, folk er enige om, men det skal ikke forhindre mig i at stå 100 procent fast ved min holdning: Straffene i Danmark er alt, alt for lave, når det kommer til sager, der involverer andre personer. Er det økonomiske sager, som den milde med de førnævnte kvinder eller langt grovere af slagsen, hvor direktører stjæler flere millioner fra deres firma, så er der ingen problemer med at give dem op til 10 års fængsel. Men så snart det involvere andre mennesker i form af voldtægter, røverier, ja endda mord, så bliver det danske retssystem blødsøden – og det er bestemt ikke over for offeret, der i flere tilfælde kan risikere at møde forbryderen allerede et par år efter.

Jeg siger ikke, overhovedet, at der skal indføres dødsstraf eller lignende i Danmark. Det er efter min mening en alt for nem straf for de værste forbrydere(!), og nu har man jo også hørt om flere sager i USA, hvor det har vist sig, at de har fanget den forkerte gerningsmand. Men jeg siger derimod, at et par år eller ti mere ville klæde det danske retssystem, når det kommer til sager, der skader andre mennesker både fysisk og psykisk. Der kan jo selvfølgelig være undtagelser, men det synes mere som om, at retssystemet på nuværende tidspunkt tager hensyn til forbryderen end offeret, og jeg tænker ikke, det er dét, der er mening med en straf. Ordet beskriver det jo meget godt i sig selv: De skal STRAFFES!

Hvad er jeres holdning til emnet? Synes I, at straffene er hårde nok i Danmark?

 

MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

Fit for fight #7 – back in the game

oma34

Mit ”jeg vender stærkt tilbage” bestod så i godt og vel tre ugers pause og en følelse af at begynde helt forfra, da jeg endelig startede igen. Det er utroligt, hvad influenza gør ved én. Så langt så godt. Jeg tog i søndags afsted til en time med ’stram op’, selvom det ikke ligefrem var fordi, jeg var alt for fit for fight, da jeg vågnede den morgen med dundrende hovedpine og regnen øsende ned udenfor. Men afsted kom vi da (min mor og jeg), og som sædvanligt var trapperne op til fitnesscenteret god opvarmning i sig selv. Som bonus fik vi dog en fin sportsrygsæk, da vi nåede toppen – Fitness World har jo fødselsdag…

Og så begyndte timen ellers. Og til sammenligning med min første gang i fitness, kan jeg fortælle, at det var barnemad til sammenligning med at holde tre ugers pause – eller, overdrivelse fremmer forståelsen. Februar måneds fokus: Maven. Det var, hvad jeg blev udsat for, da jeg kom tilbage til træningen i søndags. Og hold da fast det var hårdt – og ikke kun for maven. Benene rystede allerede inden opvarmningen (sørgeligt, I know), og armene var færdige halvvejs inde i timen. Og da vi til slut skulle lave 8×4 maveøvelser i 6 minutter, var jeg intet mindre end fuldstændig færdig. Og da vi skulle derfra? Ja så skulle vi jo ned af trapperne igen, og jeg kan fortælle, at det bestemt IKKE er nemmere end at gå op af dem – i hvert fald ikke efter en times tortur af ben, arm og mave!

Og resten af dagen? Den brugte jeg på at løbe rundt inde på arbejde. For spørg da lige om vi havde sindssygt travlt? Det er såmænd lige før, jeg har løbet et maraton. Man kan i hvert fald roligt sige, at jeg fik dagens motion.

Og som vi alle ved, gør musklerne jo mest ondt i dagene efter, når det sådan rigtig er gået op for dem, at man altså har tortureret dem en smule – mine muskler ingen undtagelse. Ben, arme, ryg og mave havde det som om, de var blevet godt og grundigt gennembanket, og hver en bevægelse var en prøvelse. Og jeg skulle jo selvfølgelig møde på job igen mandag aften. Lad os bare sige, at jeg var rimelig nem at overtale til at gå hjem før tid, for på trods af at vi absolut intet havde at lave, så havde min krop det pænt hårdt.

Men som altid skal det ikke holde mig tilbage fra at tage endnu en omgang næste søndag.

 

MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

Manglende erfaring er vejen frem… Åbenbart!

5149842_orig

Endnu en gang et blogindlæg med inspiration fra en artikel. Denne gang én med overskriften ”Studerende fravælger attraktive praktikpladser”. Og er der noget, der kan få mig til at skrive, så er det artikler, der omhandler dårlige vilkår, forværrelser eller lignende for studerende. Nu er jeg jo selv studerende og endda på en uddannelse, der slet ikke praktiserer praktikforløb – dog skal det slet ikke holde mig tilbage fra også at have en holdning til det.

Artiklen går på, som overskriften så fint indikerer, at mange studerende fravælger det halve år med praktik, fordi praktikforløbet langt fra giver nok ECTS point. Her er man heldig, hvis man når op på 20. Og det er her, problemet opstår. For med regeringens fremdriftsreform, der skal sørge for at få os studerende så hurtigt igennem uddannelsesforløbet som overhovedet muligt, er det fastlagt, at vi skal optjene 30 ECTS point per semester – og det kan man jo hurtigt se slet ikke hænger sammen med de sølle 20, man får, hvis man vælger at tage i praktik.

Jeg læser selv statskundskab, hvor det famøse praktikforløb ikke så meget som er overvejet, så jeg behøver ikke ligefrem at bekymre mig om, hvordan jeg får skrabet de sidste 10 point sammen, der er nødvendige for, at jeg kan afslutte min uddannelse. Men jeg kan da sagtens mærke, at jeg godt kunne bruge bare en smule mere praksis. Vi bliver jo bombarderet med den ene teori efter den anden, og det kan oftest være svært at se helt præcist, hvad det er, vi skal bruge det til. Derudover ville et praktikforløb i høj grad give et afbræk fra bøgerne, som de fleste studerende kan nikke genkendende til, at der ofte kan være brug for, og måske i sidste ende ligefrem være med til at fremskynde endt uddannelse, fordi flere vælger praktikforløbet og erhvervserfaringen i stedet for et ”sabatår” eller anden form for pause fra de hårde studier.

Så nu vi er ved emnet ’praktik’, så ville jeg mene, at det ikke kun er et spørgsmål om at give de studerende mulighed for at opnå flere ECTS point, men at give de studerende mulighed for overhovedet at komme i praktik – det er jo kun en brøkdel af universitetsuddannelserne, der praktiserer dette. Jeg mener, er de bange for at vi studerende glemmer bøgerne og får lidt erhvervserfaring? Det virker sådan … Det er dog noget de fuldstændig har misforstået. For hvad betyder en hurtig endt uddannelse, når vi pludselig mangler den vigtige erhvervserfaring, der oftest skal til for rent faktisk at få et job? Så havner vi i stedet på kontanthjælp, og hvad var det så lige det hjalp? Efter min mening er det super vigtigt, at vi får kombinationen af teori og praksis – og denne kommer mange til at mangle med disse reformer.

Så sæt pointene op til det nødvendige (og fortjente) og indfør forløbet på langt flere uddannelser. Uden at lyde alt for politikeragtig, så sats på Danmarks fremtid – det betaler sig!

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

Sunday quotes about optimism

Jeg ville nok i langt de fleste tilfælde betegne mig selv som realist, og kun i sjældne øjeblikke kan jeg se mig selv som den mest optimistiske i selskabet. Men til sammenligning med en kær veninde ender jeg altid med at være den optimistiske. Så med tanke på det kommer her en række citater om altid at (forsøge at) være optimistisk.

Må I have en dejlig søndag!

 

quotes-optimism-is-a-happiness-magnet-if-you-stay-positive

optimism-quote

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER