Det skal absolut ingen hemmelighed være, at jeg ELSKER lister. Pakkelister, huskelister, ønskelister, to-do lister… Intet er for småt til at blive nedskrevet på en af mine utallige post-its, der nærmest flyder overalt på mit ellers store skrivebord – hvilket er vildt, når man tænker på mit lettere OCD med hensyn til orden! Men det hænger vel på en underlig måde meget godt sammen? Om min store kærlighed til lister skyldes den fantastiske følelse af, at kunne afkrydse et afsluttet punkt eller om det i realiteten skyldes min særdeles dårlige hukommelse vides ikke – begge virker yderst sandsynlige. Men hvad betyder det egentlig, når svungen håndskrift nedskrevet på en gul post-it kan få mig langt nemmere igennem sure pligter blot for følelsen af at afkrydse endnu et punkt – også selvom dette indeholder ord som ‘støvsugning’, ‘aftørring af støv’ og ‘betaling af buskort’.

Dog er der én enkelt liste, der er en klar undtagelse: Tjeklisten fra arbejde. Hvor der da ikke findes noget mere kedeligt end at gennemgå de samme punkter igen og igen, dag efter dag, aften efter aften. De er jo never ending! Og måske det er dér, det sjove går af afkrydsningen – eller manglen på samme. Det faktum, at opgaven aldrig blive afsluttet til mere end næste dag, når jeg tjekker punktet af med initialerne MC. Men skidt pyt, lønnen går jo ind på kontoen, og jeg kan lave alle de lister, jeg vil, udover med alt mellem himmel og jord – stort som småt. Hvilket forresten minder mig om en ting eller to, jeg skal huske i morgen. Jeg må hellere skrive det ned …

– MissConradsen

Jeg har taget den dummeste beslutning…

Situationen er enkel: Jeg sidder med min kæreste og to venner og skal bestille ferie – en uge til Alanya. Tusindvis af ting skal der tages stilling til; skal morgenmaden inkluderes, to lejligheder eller én stor, tæt på centrum eller strand osv. Og så til sidst spørgsmålet jeg nu har fundet ud af, at jeg har besvaret helt helt forkert: Tilkøb af 15 eller 20 kg i kufferten.  Jeg valgte 15 med tanken om, at jeg da altid plejer at have under 20 kg med til 14 dages ferie, og at jeg så samtidig kunne spare nogle penge.

Nu er kufferten pakket og valget om 15 kg viser sig, at være den dummeste beslutning længe. Kufferten vejer for meget – selvfølgelig. Men det havde de fleste nok forudset allerede inden beslutningen skulle tages. Det nye problem opstår idet jeg skal sortere fra, for det er jo tydeligt for enhver, at det ikke er de sølle tre par shorts eller tynde sommerkjoler, der tynger kufferten. Det er toilettasken. Eller… toilettaskERNE. Men hvad i al verden skal man dog sortere fra? Shampoo, balsam, cremer og lignende er allerede hældt i smarte små rejsebøtter, så dér er intet at gøre. Makeuppungen er indskrænket til det mest nødvendige – tro mig, dér er sorteret en del fra – og ellers synes jeg da kun, at jeg har det mest nødvendige med. At dette så inkluderer to deoer, to slags makeupfjernere, skintonic, rensecreme, ansigtscreme, øjencreme, skum til håret, parfumer og adskillelige andre ting er en helt anden sag – jeg kan jo ikke undvære det?

Og med mange års rejser bag mig burde jeg vel have forudset dette problem. Det kan langt fra tælles på én hånd, hvor mange gange jeg og resten af familien har måtte slæbe sko og andre ting i håndbagagen, fordi kufferterne ellers ville veje alt alt for meget – allerede inden vi tog afsted. Og let’s face it: Man tager jo heller ikke på ferie uden at købe billige sko, tasker og lignende på de mange markeder, så allerede fra start skal man tage forbehold for de ekstra kilo på hjemturen. Så nu fylder jeg skønhedsgrejet i endnu mindre bøtter og putter en bog i håndbagagen – så er der da et enkelt kilo at gøre godt med til indkøbene. Resten kan vel være i håndbagagen – eller kærestens kuffert – og JEG ved til en anden gang, at pakkelisten og mængden af tøj, sko og toiletsager til bare en enkelt uges ferie IKKE skal undervurderes. Mon jeg nogensinde lærer det?

– MissConradsen

Endnu en ny blogger blandt de tusindvis: MissConradsen, og hvad vil hun så bidrage med?

Først og fremmest vil jeg skrive et indlæg om MIG. Min første tanke var, om det ikke er alt for selvcentreret og se-hvor-dygtig-og-perfekt-jeg-er-agtig? Det kunne det nemt blive – men det kunne også være den perfekte måde at præsentere sig selv, sin personlighed og hvem, der står bag denne blog.

Kort beskrevet er jeg en 20-årig pige med frygt for aldring, edderkopper og kedsomhed og med en passion for at skrive om stort og småt. Derudover er jeg håbløs romantiker og selverklæret grammarnazi – can’t help it.

I et inspireret og heldigt øjeblik er jeg både smilende og charmerende, men sandheden er, at jeg nok bedre kan beskrives som realist og retfærdighedskrævende. Og derfor vil jeg forsøge at være så ærlig som muligt i både dette og mine andre indlæg. Sidstnævnte karaktertræk lyder umiddelbart slet ikke værst og heller ikke som en udelukkelse af de førstnævnte – men i dette tilfælde er de klare modsætninger. For statussen som realistisk og retfærdighedskrævende fører desværre til tider væk fra den smilende og kærlige pige, jeg kan være, og over til den lidt mere stædige og lettere negative, man helst ikke vil kendes ved. Men vi har vel alle vores øjeblikke?

Heldigvis har jeg fundet “the man of my dreams” – eller i hvert fald den sødeste fyr på studiet, der tilfældigvis havnede i samme læsegruppe, og som forstår at bære over med mine mindre positive sider. Og det håber jeg også I vil som læsere af bloggen, for her kommer en blog om tankerne hos en lettere feministisk, men dog realistisk statskundskabsstuderende (nu retorikstudernede!), der ikke er bange for at ytre sin mening om alt og ingenting. Og hvis dette ikke er nok, så vil der jævnligt være kageindlæg, der kan lysne selv den mest triste regnvejrsdag.

Velkommen til!

– MissConradsen